DSV med fuld fart på

Udgivet den 29-04-2008  |  kl. 13:59  |  

DSV-aktien har speederen i bund på en ellers sur dag. Således er den oppe med mere end 6 pct. og ligger i kurs 114,75. Den er dermed dagens ubetingede topscorer i C20-indekset. Et indeks, der er ellers kæmper lidt med det, og er nede med knap 0,6 pct.

DSV kom tidligere i dag med regnskab for årets første kvartal, og selskabet fastholdte i den forbindelse forventningerne til resten af året.

Den danske transportgigant kunne præsentere et overskud før skat på 734 mio. kr., og især udviklingen på det tyske marked overraskede positivt.

/lk

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder