DTU-studerende vil køre over 3.800 km på en liter brændstof

Udgivet den 27-04-2010  |  kl. 13:01  |  

3.549 km på, hvad der svarer til en liter benzin sikrede sidste år et hold studerende fra DTU en imponerende 1. plads ved Shell Eco-Marathon - en årligt tilbagevendende konkurrence, hvor det gælder om at komme så langt som muligt på literen.

Det skriver Ingeniøren.

Men trods sejren i 2009 er de studerende fra DTU i år fast besluttede på at køre endnu længere i prototypeklassen for hydrogen-drevne køretøjer. Længderekord i klassen blev nemlig sat i 2005 af et hold fra Schweiz, der fik deres brintkøretøj til at køre 3.836 km. Og den rekord vil DTU-holdleder Jacob Mac Rygaard og hans medstuderende gerne slå.

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder