EASD, JDRF og Novo Nordisk i samarbejde om ny diabetes-forskning

Udgivet den 12-12-2006  |  kl. 09:35  |  

Den europæiske diabetesforening, European Association for the Study of Diabetes (EASD), den internationale forskningsfond Juvenile Diabetes Research Foundation (JDRF) og Novo Nordisk offentliggør tirsdag to nye initiativer, der skal styrke diabetesforskningen i Europa.

Det første fokuserer på type 1-diabetes og finansieres af alle tre parter, mens det andet fokuserer på type 2-diabetes og finansieres af EASD og Novo Nordisk.

Der er tale om et unikt nonprofit-samarbejde i privat regi, der bygger på succesfulde forsknings­programmer, som de tre parter iværksatte i 2000. De tre samarbejdspartnere har tilsammen afsat 3,6 mio. euro (ca. 26,5 mio. kr.) til finansiering af en bred vifte af europæisk-baserede forskningsprojekter inden for diabetes over de næste tre år.

Forskningsprogrammet for type 1-diabetes vil yde støtte inden for et bredt spektrum af forskningsområder, herunder projekter, som sigter mod at finde en kur mod diabetes. Type 2-programmet vil støtte forskning i diabetes hos børn og unge med speciel fokus på sammenhængen mellem fedme og type 2-diabetes.

Professor Ele Ferrannini, præsident for EASD og EFSD (organisationens forskningsfond), understreger vigtigheden af at øge støtten til den europæiske diabetesforskning:

- Vi har stor ekspertise inden for diabetes i Europa, men finansieringen af forskningen er utilstrækkelig. Jeg håber, at dette partnerskab mellem EASD, JDRF og Novo Nordisk vil inspirere både regeringer og industri til at øge deres støtte til grundforskning inden for diabetes, siger han.

Dr. Richard Insel, forskningsdirektør i JDRF, udtaler: - Europa har nogle virkelig spændende forskningsprojekter i gang inden for type 1-diabetes, og her vil partnerskabet mellem JDRF, EASD og Novo Nordisk kunne tilføre ny energi. Vi forudser øget fremgang som følge af dette samarbejde.

Novo Nordisk, som er den eneste repræsentant for industrien i dette samarbejde, bidrager til såvel type 1- som type 2-programmet. Peter Kurtzhals, direktør for Novo Nordisks diabetesforskning, siger:

- Vi er stolte over at være en del af dette program sammen med EASD og JDRF. Der er mange forhindringer, der skal overvindes, før vi er bare tæt på at have bekæmpet diabetes. Jeg er overbevist om, at den forskning, der iværksættes som led i dette program, vil hjælpe med til at fjerne nogle af disse forhindringer.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

15:26 Ambus finansdirektør: Stærk årsstart bag opjustering - fokus på kortsigtet succes og langsigtet vækst
14:43 Stærk jobrapport sender renterne i vejret og aktierne i dyndet
14:40 Efter stærk jobrapport: Økonom sår tvivl om flere rentenedsættelser i USA
14:31 USA: Jobskabelsen var klart stærkere end ventet i december
14:00 Ørsted får skåret over 20 pct. af kursmålet hos Nykredit
13:53 USA/tendens: Delta Air Lines belønnes for regnskab i nervøst marked før jobtal
13:44 Optur til apotekaktie efter bedre end forventet kvartal
13:05 B&O-topchef: Holder stand trods kinesisk nedgang forud for vigtigt strategiskifte
12:45 Europa/aktier: Britisk supermarkedskæde trækker ned i blandet marked - Ambu helt i top
12:06 Obligationer/middag: Renterne stiger fortsat frem mod imødeset arbejdsmarkedsrapport
11:33 Aktier/middag: Ambu skiller sig positivt ud efter opjustering i tæt på neutralt marked
10:35 Freetrailer indtager Ikea i Holland
09:59 Chemometec opjusterer forventningerne understøttet af salg og ordretilgang
09:19 Aktier/åbning: Ambu belønnes med tocifret kursstigning efter opjustering
09:08 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier
08:50 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier
08:48 Obligationer/åbning: Renten stiger inden jobtal fra USA
08:30 Bang & Olufsens vækst presses af Kina - fastholder forventningerne til hele året
08:23 Aktier/tendens: Ambus fine takter giver håb efter mat uge
08:10 Højere huslejer medvirkede til at sende dansk inflation op i 1,9 pct. i december