ECB afliver rentestigning i februar

Udgivet den 12-01-2007  |  kl. 09:42  |  

I Frankfurt er der en verden til forskel på, om man siger "stærk årvågenhed" eller "overvåger tæt." Chefen for Den Europæiske Centralbank, (ECB) Jean Claude Trichet, valgte det sidste igår, og ifølge førende europæiske topøkonomer, som dagbladet Børsen har talt med, er der lagt op til en langt mere fleksibel pengepolitik.

Helt som ventet fastholdt ECB renten på 3,5 pct., men meldingerne på det efterfølgende pressemøde var blødere end tidligere, og økonomerne ser ikke længere mulighed for en rentestigning i februar.

Til gengæld er der stor uenighed om forløbet i resten af året. Enkelte taler ligefrem om, at heller ikke marts vil udløse en rentestigning.

- ECB lægger op til at have et større råderum for pengepolitikken, end det vi har oplevet i mere end et år nu. Jean Claude Trichet nævnte ikke længere "årvågenhed", og derfor er en renteforhøjelse i februar helt udelukket. Men ikke en gang en stigning i marts kan vi nu være sikre på, siger Rainer Güntermann, ECB-strateg i Dresdner Kleinwort Wasserstein i Frankfurt.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:32 Asien: Globale kursfald smitter af mens amerikanske jobdata afventes
06:32 Valuta: Investorerne gør sig klar til ugens sidste og vigtigste begivenhed - jobrapporten
06:32 USA/T-bond: Renter satte sig let torsdag
06:32 USA/lukning: Teknologi-udsalg - tunge fald til Microsoft, Nvidia, Amazon og Meta
06:30 Kalender med link - fredag den 1. november
17:52 Europa/lukning: Stort indeks sætter skidt punktum for den værste aktiemåned i et år
17:08 Torsdagens aktier: Mærsk anførte stærk regnskabstrio - C25 faldt på ny
17:05 Torsdagens obligationer: Tiårig rente flirtede med højeste niveau i næsten to måneder
16:44 Netcompany får løftet kursmålet til 365 kr. fra 345 kr. af Carnegie
16:17 Prisen på containerfragt stiger for første gang i 15 uger
15:28 Mærsk-aktie sendes op: Aktierådgiver peger på udsigt til at genoverveje aktietilbagekøb
14:51 Amerikansk aktivitetsindeks skuffer stort
14:48 USA/åbning: Rød åbning med modvind til Meta og Microsoft
13:18 USA/tendens: Microsoft og Meta kan koste rød åbning
13:03 Lundbeck fremlægger positive fase 3-resultater med migrænemiddel
12:59 Norden-topchef ser svagt tankmarked fra øget konkurrence - men der er tegn på bedring
12:43 Europa/aktier: Vigtigt aktieindeks på vej mod værste måned i et år
12:39 Renten har peaket - vi skal finde indtjening andre steder siger Danske Banks topchef
12:09 Obligationer/middag: Eurozonens inflationstal skuffer - renten ligger en smule højere
11:47 Aktier/middag: Stærk regnskabstrio forhindrer ikke nyt C25-dyk