ECB fastholder som ventet ledende rentesatser

Udgivet den 26-04-2018  |  kl. 13:45  |  

Den Europæiske Centralbank (ECB) fastholder i forbindelse med sit rentemøde torsdag alle bankens tre ledende rentesatser. Det var helt som ventet af økonomerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Indskudsrenten lyder dermed fortsat på minus 0,40 pct., mens refinansieringsrenten fastholdes på 0,00 pct.

Endelig er den såkaldte Marginal Lending Facility fastholdt på 0,25 pct.

ECB afholder pressemøde klokken 14.30, hvor centralbankdirektør Mario Draghi kommenterer beslutningerne på dagens rentemøde.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Tags:  macro❯  Eurozonen❯ 

Relaterede nyheder