ECB-topfolk ser med "åbent sind" på ny rentenedsættelse

Udgivet den 08-10-2024  |  kl. 12:54  |  

Flere medlemmer i Den Europæiske Centralbanks (ECB) styringsråd ser åbent på mulighederne for endnu en rentesænkning ved det kommende rentemøde i centralbanken i næste uge.

Det skriver Bloomberg News med udgangspunkt i en række citerede interviews.

- Jeg vil gerne vente til selve mødet, men jeg er bestemt åben for at overveje muligheden for at tage endnu et renteskridt, siger det tyske medlem, Joachim Nagel, til podcasten Table Today.

Et af rådets ledelsesmedlemmer, Frank Elderson, fortæller, at han går ind til det kommende møde med "et åbent sind" til "en oprigtig og åben diskussion".

- En række nylige indikatorer tyder på, at nedadgående risici for den økonomiske vækst allerede er ved at materialisere sig, så vi bliver nødt til nøje at vurdere, om det har nogen betydning for vores inflationsudsigter, siger han ifølge Bloomberg News til avisen Delo.

Markedet har ifølge Bloomberg News sat sig på, at der kommer yderligere to rentenedsættelser på årets to resterende møder i ECB på hver 25 basispoint. Det er dog ikke selvskrevet, at der kommer endnu en sænkning på årets sidste møde, siger det slovenske medlem af rådet, Bostjan Vasle.

- Selv hvis ECB beslutter sig for at sænke renten i næste uge, vil det ikke automatisk betyde, at der kommer endnu en nedsættelse i december, siger han til Bloomberg News.

- Markederne dikterer ikke vores beslutninger. Men de er værdifuld information for vores overvejelser, siger han videre.

Det kommende rentemøde i ECB afholdes den 17. oktober i Slovenien. Ved seneste møde i september sænkede centralbanken indskudsrenten med 25 basispoint til 3,50 pct.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  macro❯  Europa❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Danske fedmeaktier blødte og trak Europa i rødt
17:19 Fredagens obligationer: Renter faldt efter amerikanske inflationstal
17:18 Novo banket i bund efter skuffende data - aktionærerne tabte omkring 690 mia. kr.
17:06 Fredagens aktier: Øretæver til Novo Nordisk og Zealand Pharma giver solid C25-nedtur
15:46 USA/åbning: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens inflationsdata skærer lidt af dykket
15:17 Jeudan har milliarder klar til opkøb: "Øget optimisme kan give flere transaktioner i 2025"
15:15 Novo/Jyske Bank: Kursreaktion virker som overreaktion
14:29 USA/tendens: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens frygt for nedlukning varsler rød start
13:33 Korr: Udsalg af Novo-aktier presser kronen
13:24 Udsalg af Novo-aktier presser kronen
12:29 Sydbank-analytiker: Voldsomt kursfald afspejler skuffelsen over Cagrisema-data
12:25 Europa/aktier: Danske fedmeaktier bløder og trækker Europa i rødt
12:22 Novo smadres på børsen efter skuffende fedmestudie - aktien taber 770 mia. kr.
12:11 Novos styrtdyk trækker C25-indekset ned i sit fjerdestørste fald nogensinde
12:09 Gubra og Zealand Pharma trækkes med ned af negativt nyt til Novo Nordisk
12:05 Novo lever ikke op til egne forventninger i vigtigt studie - aktien mister 900 mia kr -NY2
11:56 Novo lever ikke op til egne forventninger i kursfølsomt studie - aktien mister 700 mia kr
11:48 Aktier/middag: Zealand Pharma bankes tocifret ned efter FDA-afvisning og trækker C25 ned
11:28 Obligationer/middag: Små renteudsving før inflationsnyt fra USA
10:49 Jefferies ser kurslussing til Zealand Pharma som købsmulighed