ECB/Draghi: Renter har ramt nedre grænse

Udgivet den 04-09-2014  |  kl. 15:05  |  

Den Europæiske Centralbank (ECB) tog markederne på sengen ved at sænke samtlige sine toneangivende renter ved torsdagens rentemøde i banken.

Men renteniveauet har også nu ramt det laveste niveau, man kommer til at se.

- En af hovedårsagerne til rentenedsættelsen er at forstærke den nedre grænse. Vi er på den nedre grænse nu, sagde Mario Draghi, der er chef for den ECB, i forbindelse med et pressemøde efter rentemødet.

ECB sænkede højst overraskende sin toneangivende rente, den såkaldte refirente, til 0,05 pct. fra tidligere 0,15 pct.

Økonomer adspurgt af Bloomberg News havde ellers ventet en fastholdelse af renten på 0,15 pct. Blot seks ud af 57 adspurgte økonomer havde ventet en sænkning til niveauet på 0,05 pct., mens de resterende 51 økonomer havde ventet en fastholdelse.

Samtidig sænkede ECB også sin toneangivende indlånsrente til minus 0,20 pct. fra minus 0,10 pct. Også her havde økonomerne i høj grad ventet en fastholdelse. 43 ud af 49 økonomer havde således ventet, at ECB ville holde indlånsrenten på minus 0,10 pct., mens de resterende seks havde ventet en sænkning til minus 0,20 pct.

Med ændringen skal bankerne derfor nu betale dobbelt så meget for at opmagasinere penge hos ECB.

Endelig sænkede centralbanken sin udlånsrente, den såkaldte marginal lending facility, til 0,30 pct. fra tidligere 0,40 pct. Her blev økonomerne ligeledes taget på sengen, idet 36 ud af 41 adspurgte økonomer havde ventet en fastholdelse, mens fem havde ventet en sænkning.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Danske fedmeaktier blødte og trak Europa i rødt
17:19 Fredagens obligationer: Renter faldt efter amerikanske inflationstal
17:18 Novo banket i bund efter skuffende data - aktionærerne tabte omkring 690 mia. kr.
17:06 Fredagens aktier: Øretæver til Novo Nordisk og Zealand Pharma giver solid C25-nedtur
15:46 USA/åbning: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens inflationsdata skærer lidt af dykket
15:17 Jeudan har milliarder klar til opkøb: "Øget optimisme kan give flere transaktioner i 2025"
15:15 Novo/Jyske Bank: Kursreaktion virker som overreaktion
14:29 USA/tendens: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens frygt for nedlukning varsler rød start
13:33 Korr: Udsalg af Novo-aktier presser kronen
13:24 Udsalg af Novo-aktier presser kronen
12:29 Sydbank-analytiker: Voldsomt kursfald afspejler skuffelsen over Cagrisema-data
12:25 Europa/aktier: Danske fedmeaktier bløder og trækker Europa i rødt
12:22 Novo smadres på børsen efter skuffende fedmestudie - aktien taber 770 mia. kr.
12:11 Novos styrtdyk trækker C25-indekset ned i sit fjerdestørste fald nogensinde
12:09 Gubra og Zealand Pharma trækkes med ned af negativt nyt til Novo Nordisk
12:05 Novo lever ikke op til egne forventninger i vigtigt studie - aktien mister 900 mia kr -NY2
11:56 Novo lever ikke op til egne forventninger i kursfølsomt studie - aktien mister 700 mia kr
11:48 Aktier/middag: Zealand Pharma bankes tocifret ned efter FDA-afvisning og trækker C25 ned
11:28 Obligationer/middag: Små renteudsving før inflationsnyt fra USA
10:49 Jefferies ser kurslussing til Zealand Pharma som købsmulighed