ECB's Panetta: Varighed af samme vigtighed som niveauet for renten

Udgivet den 03-08-2023  |  kl. 12:05  |  

Varigheden af de høje renter i eurozonen er efterhånden lige så afgørende som niveauet.

Det siger Fabio Panetta, der er medlem af direktionen i Den Europæiske Centralbank, ifølge Bloomberg News.

I en tale i Milano taler direktionsmedlemmet for, at indlånsrenterne i eurozonen allerede har nået et restriktivt niveau, hvor den økonomiske vækst begrænses af renterne.

Det gør det sværere at justere pengepolitikken, således at den dæmper inflationen uden at tage for meget af den økonomiske vækst med sig.

- I udformningen af pengepolitikken er varighed af samme vigtighed som niveauet for renten, siger Fabio Panetta, der per 1. november bliver centralbankdirektør i Italien, ifølge Bloomberg News.

ECB har over de seneste 12 måneder hævet sin rente i et rekordhøjt tempo. På et år har centralbanken lagt 425 basispoint til sin rente. I juli 2022 gik ECB fra negative renter til en nulrente. Til sammenligning er der i eurozonen i dag en indlånsrente på 3,75 pct.

Seneste forhøjelse var i juli, hvor ECB lagde 25 basispoint til. Spørgsmålet er nu, om tiden er moden til en pause for renteforhøjelserne, eller om et måske sidste løft på 25 basispoint er nødvendigt.

Inflationen i eurozonen har med en enkelt undtagelse været aftagende i 2023. Hvor inflationen i januar lå på 8,5 pct., var den i juli 5,3 pct. Langt mere genstridig er kerneinflationen, der fraregner prisudviklingen på energi, fødevarer, tobak og alkohol. I årets løb har den varieret mellem 5,3 og 5,7 pct. Senest i juli blev den opgjort til 5,5 pct.

Mere synligt har de høje renter påvirket væksten i eurozonen, der i andet kvartal måtte nøjes med en fremgang på 0,3 pct. på kvartalsbasis.

- Vi må være forsigtige i tilpasningen af vores pengepolitiske tilgang, hvis vi skal nå vores inflationsmål uden at skade den økonomiske aktivitet uhensigtsmæssigt, siger Fabio Panetta.

Skulle inflationsforventningerne forværre, kan en justering af renten dog være berettiget, fastslår han ifølge Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  macro❯  Eurozonen❯ 

Seneste nyheder

17:59 Britisk olieserviceselskab falder 34 pct. til laveste niveau nogensinde
17:49 Europa/lukning: Philips på himmelfart og tæv til Deutsche Bank i lysegrønt marked
17:02 Mandagens aktier: Forårsstemning med mest grønt til Demant og Mærsk
17:00 Mandagens obligationer: Renten fortsatte ned efter godt inflationsnyt fra Tyskland
16:21 Saxo Bank får otte påbud efter tilsynsbesøg: "Bliver håndteret med største alvor"
16:01 Tesla-aktie sendes op med 10 pct. efter foreløbig godkendelse i Kina
15:41 Norden-topchef køber aktier for 1,5 mio. kr.
15:40 USA/åbning: Tesla og Apple sørger for fortsættelse af den grønne bølge
15:16 Bavarian har startet løbende registreringsansøgning i USA for nyt vaccinehåb
15:11 Valuta: Yen styrket mod dollar med mistanke om intervention
14:49 Analytiker overrasket over "krævende" estimater for Vestas' indtjening og ordrer
14:44 USA/tendens: Tesla har udsigt til solid medvind på endnu en grøn dag
14:16 Godt inflationsnyt syd for grænsen: Tyske forbrugerpriser stiger mindre end ventet
14:07 Analytikere inden Carlsberg-regnskab: Opjustering kan være på tapetet senere i år
14:04 Godt inflationsnyt syd for grænsen: Tyske forbrugerpriser stiger mindre end ventet
13:53 Europa/aktier: Philips i voldsom stigning efter forlig
11:42 Obligationer/middag: Renten fortsætter ned med fokus på inflationstal
11:24 Aktier/middag: Forårstemningen fortsætter med Demant i topform
11:13 ECB's Wunsch opfordrer til varsomhed med rentekommunikationen
10:37 Svensk økonomi sidder fortsat fast i recession - fjerde kvartal i træk med negativt BNP