Efter ni sløve uger: Nu er der næsten lige så mange nye sælgere som normalt

Udgivet den 19-05-2020  |  kl. 09:40  |  

Det danske samfund er i gang med at åbne igen, efter det i ni uger har været delvist nedlukket. Og nu viser nye tal fra Boligsidens ugeupdate for uge 20, at boligmarkedet også åbner mere og mere op.

For første gang siden coronakrisens begyndelse blev der i sidste uge sat næsten lige så mange nye boliger til salg som normalt på denne tid af året. I uge 20 blev der således sat 2.620 boliger til salg i Danmark, hvilket er 41 færre end vanligt - altså kun 1,5 procent under gennemsnittet for samme uge i de foregående år.

"Der er noget, der tyder på, at sælgerne har fået troen på et salg tilbage. Der kommer boliger til salg nu i nogenlunde samme tempo som i de foregående år. Det styrker muligheden for, at køberne finder lige nøjagtig det, de efterspørger," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden og tilføjer:

"Det er positive nyheder, for én handel styrker sandsynligheden for en ny handel og så videre. Det er en sneboldseffekt, og størrelsen af den snebold er en af de faktorer, der er afgørende for, hvordan boligpriserne udvikler sig, og hvordan markedet dermed kommer igennem krisen."

Positive tal for ejerlejligheder

Gennem coronakrisen har det været sommerhusene, der har været den store historie. For sommerhusene er eftertragtede i en tid, hvor danskerne ikke kan komme på sommerferie i udlandet, og antallet af nye sommerhuse til salg er nu for tredje uge i træk højere end i de foregående år.

Omvendt er det markedet for ejerlejligheder, der har været hårdest ramt. Men nu er der godt nyt til dem, der særligt følger det marked. I uge 20 var der således en stigning i antallet af nye lejligheder til salg, så niveauet nu ligger 1,3 procent over antal lejligheder til salg i uge 20 i de tidligere år.

"Det er selvfølgelig et meget lille tal, men hvis vi ser på ugen før, lå antallet af nye lejligheder på markedet omkring 19 procent under tidligere års niveau. Det er en markant ændring. Det er for tidligt at konkludere noget generelt omkring lejlighedsmarkedet, men lige nu går det den rigtige vej," siger Birgit Daetz.

Stigning i antallet af handler

Boligsidens ugeupdate for uge 20 viser også, at salget af boliger går godt, og at det i sidste uge var 13 procent højere end i de foregående år.

"Det går bedre med salget af alle boligtyper end i de foregående uger. Kun salget af ejerlejligheder var i minus i forhold til tidligere år, men det minus er blevet langt mindre, end det ellers har været under coronakrisen. Det går godt på boligmarkedet lige nu, men det er kun en start. Der skal mere stabilitet til over de kommende måneder, før vi kan sige, hvordan markedet klarer krisen. Det næste vigtige fikspunkt er, når vi i starten af juni udgiver Boligsidens Markedsindeks med tal for, hvordan boligpriserne har udviklet sig i maj," siger Birgit Daetz.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:53 Europa/lukning: Ørsted bragede i bund mens svensk investeringsplatform vandt frem
17:33 Amerikansk apotekerkæde falder tungt oven på søgsmål om ulovlige recepter
17:10 Tirsdagens obligationer: Renten faldt minimalt i Europa efter Trumps indsættelse
17:07 Ørsted får skåret kursmålet til hos SEB efter milliardnedskrivning
17:05 Ørsteds markedsværdi dykker med tocifret milliardbeløb efter nedskrivning
17:03 Tirsdagens aktier: Ørsted styrtdykkede efter chok fra USA mens Novo fik revanche
15:54 Ørsted får skåret stor luns af kursmålet hos Morningstar
15:45 ECB når sit inflationsmål i midten af i år spår Nagel
15:44 USA/åbning: Optimistiske investorer sender indeks op på første handelsdag med ny præsident
15:27 Tørlastindeks er faldet uafbrudt i en uge
14:29 USA/tendens: Investorerne vælger optimisme og futures stiger efter Trump-indsættelse
14:28 Føroya Banki opjusterer forventningerne
12:55 Ørsted har stadig stort kurspotentiale trods amerikansk modvind
12:47 Amerikansk industrikonglomerat stiger i formarkedet efter regnskab
12:20 Europa/aktier: Ørsted banker ned mens svensk investeringsplatform vinder frem
12:04 NNIT får skåret en femmer af kursmålet hos Carnegie
11:52 Genmab nærmer sig vigtig afgørelse: Det er fifty-fifty mener Jyske Bank
11:46 Pandora i Davos: Vores sølvcharm har samme klimaaftryk som en caffe latte
11:42 Obligationer/middag: Små rentefald i Europa efter Trumps indsættelse
11:26 Aktier/middag: Ørsted styrtdykker efter chok fra USA mens Novo tager lille revanche