Efterløn med til udlandet

Udgivet den 28-03-2000  |  kl. 08:39  |  

København--28. marts--NetPosten--Det skal være muligt at tage sin danske efterløn med til udlandet. Det mener det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet Helle Thorning-Schmidt og medlem af Folketingets Europa-udvalg Eva Kjer Hansen (V) ifølge dagbladet Aktuelt.

- Kravet om at man skal bo i Danmark for at få efterløn, er forældet. Det giver nogle begrænsninger, også for danskere, siger Eva Kjer Hansen.

Helle Thorning-Schmidt kan heller ikke se, at det skulle være et problem at tage efterløn med ud af landet.

- Jeg glæder mig til at høre argumentationen for, at man efter at have optjent en rettighed til en ydelse så ikke kan bo på den anden side af grænsen og få ydelsen, siger Helle Thorning-Schmidt til Aktuelt.

Debatten om efterlønnen er blusset op, efter at tre tyskere, der tidligere har arbejdet i Danmark, nu går rettens vej for at få dansk efterløn.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder