Ekschef for Finanstilsynet dømmes for at have spyttet p-vagt i ansigtet

Udgivet den 28-06-2023  |  kl. 12:53  |  

Finanstilsynets tidligere direktør idømmes betinget fængsel i 20 dage for at have spyttet en parkeringsvagt i ansigtet.

Dommen er afsagt onsdag af Københavns Byret.

Derimod frifindes Jesper Berg for vanvidskørsel og for at have udsat nogen for fare.

Hændelsen fandt sted 14. juli sidste år. Dengang var han stadig direktør.

Han blev vred, da han kom tilbage til sin Volvo på adressen Halvtolv i København og opdagede en afgift i forruden, har han forklaret under et tidligere retsmøde.

Jesper Berg afviste at have spyttet på eller mod vagten. Muligvis havde han spyttet i jorden, lød det.

Retten - såvel dommer som to lægdommere - er imidlertid enige om at afvise hans forklaring. Han dømmes for handlingen, som juridisk er en overtrædelse af straffelovens bestemmelse om vold. Dette har han nægtet sig skyldig i.

Ud over den betingede fængselsstraf er Jesper Berg idømt en bøde på 2500 kroner. Samtidig frakendes han førerretten betinget.

I retsmødet er den tiltalte ikke selv til stede. Det er derimod forsvareren, advokat Henrik Stagetorn.

- Vi tager betænkningstid, siger han. Altså vil Jesper Berg overveje, om dommen skal ankes.

I anklageskriftet påstås det, at han udsatte nogen for fare ved at bakke ind i parkeringsvagten. Men her er der ikke bevis, konstaterer retten. Han bakkede meget langsomt, og vagten blev ikke bange.

I foråret fratrådte Jesper Berg den prestigefyldte stilling i Finanstilsynet. I den officielle meddelelse var der ikke et ord om, at Københavns Politi havde rejst tiltale mod ham.

- Det har været en fantastisk oplevelse at være direktør for Finanstilsynets 400 medarbejdere i næsten otte år. Men det er også et hårdt job, der stiller store krav og slider på en, udtalte han 31. marts.

Formanden for Finanstilsynets bestyrelse roste Berg for at være "meget fagligt kompetent" og med "stor gennemslagskraft."

Han afløses på posten af Louise Mogensen, kom det frem tidligere på måneden.

/ritzau/

Redaktion

Seneste nyheder

11:41 Aktier/middag: Mærsk anfører revanche i C25 inden vigtige inflationstal fra USA
11:34 Analytikere ser Vestas året starte i rødt i vanligt tyndt første kvartal
10:38 Kepler siger "køb" til Norden mod før "hold"
09:17 Aktier/åbning: Dansk aktierevanche fra start anført af Mærsk og GN
09:14 Mærsk kan se vigtigt rateindeks tage gevaldigt hop
09:07 Boozt gør underskud til overskud i årets tre første måneder
08:58 Coloplast og sårplejesektoren bløder oven på nye forslag til tilskud i USA
08:53 Obligationer/åbning: Renter falder tilbage forud mere inflationsnyt fra USA
08:34 Aktier/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på Boozt, Coloplast og inflation
08:00 Uændret økologisk detailsalg
08:00 Byggebeskæftigelsen starter 2024 med et lille fald
07:44 Carnegie rundbarberer kursmålet for Mærsk - sættes ned med over 17 pct.
07:26 Yellen nedtoner skuffende væksttal - ser mulighed for oprevidering og lavere inflation
07:09 Råvarer: Olieprisen skyder i vejret - Yellen spår oprevidering af skuffende væksttal
07:07 Obligationer/tendens: Flad rente i sigte forud for endnu et inflationstal
06:55 Høreapparatproducenter opmærksomme på audiologmangel: Vi arbejder løbende på det
06:40 Asien: Investorer slutter ugen af med flotte stigninger
06:39 SEB ser fortsat stort potentiale i rederiet Norden trods lavere kursmål
06:34 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:33 Alphabet lover første udbytte samt stort aktietilbagekøb og belønnes i eftermarkedet