En serie containerratestigninger på Asien-Europa

Udgivet den 28-09-2012  |  kl. 15:42  |  

Maersk Line hæver fragtraterne fra Asien til Nordeuropa og til Middelhavet med 500 dollar per teu, hvilket skal være gældende fra den 1. november. Dermed er sandsynligheden for, at ratestigningerne vil blive gennemtrumfet øget betydeligt. En serie containerrederier er parate med ratestigninger.

Dermed følger Maersk Line i fodsporene på Orient Overseas Container Lines (OOCL). OOCL vil fra den 1. november implementere en fragtrateforhøjelse på hele 525 dollar per teu på fragt, der skal til Nordeuropa fra Fjernøsten (inkl. Japan), det indiske subkontinent og Mellemøsten. OOCL ratestigningsannoncering beskrev Aktiefokus torsdag morgen.

En shippingkilde til Aktiefokus vurderer, at striben af annoncerede ratestigninger samt det at Maersk Line er med på vognen øger sandsynligheden for, at rederierne får held med at indføre prisstigningerne.

Aktiefokus kan også berette, at det mindre arabiske rederi UASC den 26. september over for sine kunder har annonceret ratestigninger på Asien til Nordeuropa og til Middelhavet på 505 dollar per teu, hvilket både gælder almindelige containere og kølecontainere. UASC er verdens nittendestørste containerrederi.

Yderligere kan Aktiefokus berette, at containerrederiet APL, som er ejet af Singapore-baserede Neptune Orient Lines, vil hæve sine rater med 500 dollar per teu også gældende fra 1. november på ruterne fra Asien til Nordeuropa, Middelhavet og Sortehavet. APL kalder det for en genopretningsratestigning. APL er verdens syvendestørste containerrederi.

Det tyske containerrederi Hapag-Lloyd annoncerer fredag over middag en generel ratestigning (GRI) på 500 dollar per teu for fragt fra Asien til Nordeuropa og Middelhavet.

Ifølge fredagens containerfragtopgørelse koster det i gennemsnit 1158 dollar for fragt af en teu fra Shanghai til Nordeuropa.

Udgivet af: lp@netposten.dk

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Mulig våbenhvile løftede markeder men pressede våbenaktier
17:06 Onsdagens aktier: Zealand med største stigning i C25-indeksets historie
17:03 Zealand brager op mens milliarderne fosser ud af Novo-aktien
17:01 Onsdagens obligationer: Aftagende amerikansk inflation sendte renten ned
15:24 Medie: Putin vil formentlig trække fredsforhandlinger i langdrag
14:59 Zealand Pharma på vej mod den største endagsstigning for et C25-selskab
14:44 USA/åbning: Aftagende inflation sender aktierne i vejret
14:34 Skako FY: Venter fremgang i 2025 efter usikkert år med tilbagegang
14:03 Økonomer: Inflationen går den rigtige vej - men Federal Reserve kan ikke ånde lettet op
13:37 Amerikansk inflation går den rigtige vej: Aftager mere end ventet i februar
13:19 USA/tendens: Udsigt til pæne plusser men inflationstal lurer
12:52 Trump indstiller Michelle Bowman som næstformand for Federal Reserves styrelsesråd
12:30 Tidligere Mærsk-topchef overtager formandsposten i Lundbeckfonden
12:12 Europa/aktier: Mulig våbenhvile løfter markeder men sænker våbenaktier
11:52 Obligationer/middag: Renten kravler svagt op før vigtig inflationsrapport
11:42 Puma styrtdykker efter dyster prognose
11:37 Aktier/middag: Zealand brager i vejret på bekostning af Novo efter milliardaftale
10:56 DFDS: Både fragtmængder og passagertal faldt i februar
09:52 Novo-aktien halveret siden toppen: Farvel til 2300 mia. kr. i markedsværdi
09:30 Novo-aktien halveret siden toppen: Farvel til 2300 mia. kr. i markedsværdi