Endnu en rød dag: C25 endte i laveste niveau i to år
Det danske C25-indeks havde endnu en negativ handelsdag, og det samlede indeks endte i det laveste niveau i tæt på to år.
Indekset faldt torsdag 2,7 pct. til 1483,27, og det er ikke set lavere siden 28. oktober 2020.
Her lukkede indekset i 1464,51.
Toppen i perioden blev nået 12. november 2021, hvor indekset ramte 2020,69.
Dagen igennem dykkede indekset i ryk, og det seneste fald satte ind op til åbningen af aktiemarkedet i USA og mens de amerikanske renter begyndte at søge op. Fra kort inden klokken 15 dansk tid steg renten på den ledende tiårige statsobligation i USA steget 14 basispoint til 3,67 pct.
Samtidig faldt de tre ledende amerikanske indeks. S&P 500, Nasdaq og Dow Jones lå 0,2-1,2 pct. lavere torsdag ved 18-tiden.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1176
- næste ›