Endnu en Vestas-mølle i brand
For anden gang inden for kort tid er en Vestas vindmølle brudt i brand.
Denne gang er der er tale om en af Vestas' 1,8 MW-møller i Spanien, som i maj brød i brand grundet en elektrisk kortslutning, siger en talskvinde for Vestas til Wind Power Monthly.
Vestas foretager i øjeblikket undersøgelser for at finde årsagen til kortslutningen, siger talskvinden.
Sidste gang der udbrød brand i en af selskabets vindmøller, var i Tyskland den 30. marts. Her var der tale om Vestas' V112-3,0 MW-mølle.