Endnu flere dropper Facebooks Libra
De løber måske ikke ligefrem skrigende væk, men der er en markant afgang i feltet af virksomheder, som støtter op om Facebooks foreslåede digitale valuta, Libra.
Mandagens seneste farvel er kommet fra Booking Holdings, der står bag rejsesitet af samme navn samt rejsesitet Priceline.
Det skriver Financial Times.
Booking var ellers den eneste rejseaktør blandt de mange, som oprindeligt havde meldt deres deltagelse i Libra Association. I sidste uge fortalte Mastercard, Visa, Ebay, Stripe og Mercado Page også, at de ikke længere vil være med i samarbejdet, og det kom i kølvandet af Paypals farvel forrige uge.
Booking er verdens største forhandler af hotelværelser og havde sidste år en omsætning på 14,5 mia. dollar.
/ritzau/FINANS
Tags: Shares❯ Udenlandsk selskab❯