Energiagentur sænker estimat for olieefterspørgslen for tredje måned i træk

Udgivet den 15-10-2024  |  kl. 10:49  |  

For tredje måned i træk sænker Det Internationale Energiagentur, IEA, sit estimat for olieefterspørgslen i 2024.

Igen er det forbruget i Kina, der trækker ned, skriver Bloomberg News.

Den Paris-baserede organisation venter nu, at den globale efterspørgsel efter olie vil stige med 862.000 tønder om dagen i år.

Det tidligere estimat var en stigning på 903.000 tønder om dagen.

- Den kinesiske efterspørgsel fortsætter med at ramme under forventningerne og er den største hæmsko for den samlede vækst, skriver IEA.

Kina ventes at udgøre omkring 20 pct. af den samlede vækst i olieefterspørgslen, hvilket er noget under de næsten 70 pct., som landet tegnede sig for af væksten sidste år.

Mens der igen er skruet ned for forventningerne til efterspørgslen i år, er IEA's estimat for væksten i olieefterspørgslen næste år dog hævet til 998.000 tønder om dagen fra 954.000 tønder.

Tilbage i 2022-23 i tiden efter coronapandemien var der en noget større vækst i olieefterspørgslen på rundt regnet 2 mio. tønder om dagen, skriver Bloomberg News.

Den totale olieefterspørgsel ventes i 2024 nu at ligge på gennemsnitligt 102,8 mio. tønder om dagen, mens skønnet for 2025 er på 103,8 mio. tønder om dagen i snit.

Mandag var også Organisationen af Olieproducerende Lande, Opec, ude at sænke sit skøn for det globale olieforbrug i år.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

07:19 Råvarer: Oliepriserne stiger på nye amerikanske toldsatser
06:37 Asien: Truende global handelskrig får investorerne til at holde vejret
06:35 Kinesisk nytår øgede forbrugerpriserne - producentpriser peger på fortsat vækstafmatning
06:34 Mærsk får sænket anbefalingen til "hold" hos Morningstar
06:32 Asien: Truende global handelskrig får investorerne til at holde vejret
06:32 Valuta: Trumps stål- og aluminiumstold styrker dollar
06:32 USA/T-bond: Sluttede ugen med stærke nøgletal og rentehop
06:32 USA/lukning: Inflationsfrygt og toldangst ramte aktier - Amazon og Apple tyngede
06:30 Kalender med link - mandag den 10. februar
17:47 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:44 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:24 Danske Bank rammer højeste niveau i næsten syv år oven på regnskab med gaveregn til ejerne
17:07 Fredagens aktier: Danske Bank i stor optur mens Rockwool blev sendt retur
17:01 Fredagens obligationer: Jobtal og inflationsforventninger fra USA gav let stigende rente
15:42 USA/åbning: Amerikansk jobrapport inden for skiven giver let grøn handelsstart
14:45 Renter stiger, euro svækkes og aktier går yderligere et nøk højere efter jobtal
14:37 Amerikansk jobrapport viser afkøling i januar - men justering skaber andet billede
14:34 USA: Beskæftigelsesrapport viser langt færre nye job
13:53 USA/tendens: Let grøn stemning før vigtige amerikanske jobtal
13:00 Europa/aktier: Italiensk lastbilproducent tager fronten mens marked afventer jobrapport