Energimærket har betydning for seks ud af ti boligkøbere

Udgivet den 07-11-2020  |  kl. 06:00  |  
Villa (Foto: Boligsiden.dk)

For seks ud af ti boligkøbere har det betydning, hvilket energimærke huset har. Foto: Boligsiden. 

Det er ikke kun indretning og antallet af værelser, som boligkøbere kigger efter, når de er på jagt efter et nyt hus. En stor del af køberne ser nemlig også på, hvilket energimærke huset har.

Det viser en ny afstemning, som Boligsiden har lavet blandt sine brugere.

Til spørgsmålet: "Hvilket energimærke vil du gå efter, hvis du skal købe hus?" svarer 23 procent af brugerne, at de går efter et af de bedste energimærker, altså A eller B.

Dertil kommer, at 42 procent af brugerne svarer, at energimærket ikke er afgørende, men at de dog som minimum ønsker et hus med energimærke D.

"Samlet er det mere end seks ud af ti boligkøbere, der har energimærket med i deres overvejelser, når de køber hus. Det vidner om, at klima også er blevet en del af dagsordenen på boligmarkedet. Og det med rette. Der kan være mange penge at spare på et klimavenligt hus, ligesom der selvfølgelig også er en åbenlys fordel i et bedre indeklima for den enkelte boligejer," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

De grønne huse er i undertal

Da det primært er nybyggede eller totalrenoverede huse, der kan opnå et energimærke A eller B, er disse huse også typisk lidt dyrere at få fat i end de øvrige huse på markedet. Og der findes fortsat ikke så mange af dem.

I øjeblikket er det for eksempel kun 5,4 procent af husene til salg, som har et energimærke A. Køberne skal derfor være relativt afklarede og klar til at købe, hvis de vil have fat i et af de mest klimavenlige huse.

"Til gengæld er der også den mulighed, at man selv energirenoverer sin bolig. Husene med energimærke C eller D har generelt en lidt lavere kvadratmeterpris end husene med energimærke A eller B, og har man mod på selv at tage fat på opgaven, kan der ud over den lavere udbudspris være en økonomisk gevinst ved selv at gøre boligen mere grøn. I øjeblikket findes der også flere tilskudsordninger til netop de grønne boligrenoveringer," siger Birgit Daetz.

Som vi for nylig fortalte her på Boligsiden, har Energistyrelsen netop lanceret den såkaldte Bygningspulje, hvor man som boligejer kan søge tilskud til at lave energiforbedringer.

Det kan også være relevant for de syv procent af deltagerne i Boligsidens afstemning, som svarer, at de bevidst går efter et hus, der kan forbedres og derfor søger et hus med energimærke E eller G.

I Boligsidens afstemning er der samtidig 18 procent af deltagerne, der svarer, at energimærket ikke er vigtigt for dem, imens to procent svarer "ved ikke". Dertil kommer, at otte procent af brugerne ikke står foran et boligkøb.

Sådan gjorde vi:

Afstemningen er foretaget blandt Boligsidens brugere i perioden 19. oktober til 2. november. I alt 1.124 brugere har svaret på spørgsmålet:

The post Energimærket har betydning for seks ud af ti boligkøbere first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Siemens Energy endte i rekord efter AI-løfte fra Trump
17:08 Onsdagens aktier: Ørsted fortsatte nedturen i let rødt C25
17:06 Onsdagens obligationer: Renten endte fladt på trods af ECB-taler
16:22 Ny tiårig statsobligation bliver den toneangivende til februar
16:11 Italiensk NKT-konkurrent i rekord på aflyst ameikansk fabriksprojekt
16:00 Goldman om Ørsted: Nyt tilbageslag kan være på vej
15:51 USA/åbning: Netflix fører an i bred tech-optur
15:42 Amerikansk forbrugsvaregigant i hopla på ødsle forbrugere
14:38 USA/tendens: Netflix tager fokus med vild kundehøst i ventet grøn åbning
14:08 Vestas og Ørsted er blandt seks danske selskaber på bæredygtig liste
13:29 Europa/aktier: Indeks på rekordkurs med svensk AI-selskab i top
13:17 Siemens Energy er flyvende på undervurderede muligheder inden for gasdrevne AI-datacentre
12:32 Genmab-partners salg af guldæg lever op til seneste prognose
12:16 Vestas får milliardordre i Ukraine
11:39 Obligationer/middag: Renten bevæger sig sidelæns før Lagarde går på talerstolen i Davos
11:38 Aktier/middag: Novo tager fronten i grønt C25 mens Ørsted fortsætter nedtur
10:28 ECB's Lagarde afviser at være bagud med rentenedsættelserne
10:23 DFDS-topchef: Kapacitet i Middelhavet skal tilpasses - ser nettooverskud nær breakeven i 2025
09:30 H+H er ifølge Danske Bank en opkøbskandidat: Hæver anbefaling til "køb"
09:27 Aktier/åbning: Grøn åbning med Novo Nordisk i top - DFDS i stiv kuling efter melding