Enhedslisten: Meld nu klart ud Villy og Helle

Udgivet den 05-01-2011  |  kl. 15:02  |  

 

 

 

Villy Søvndal skal holde op med at zig-zagge om dagpengene og melde klart ud at regeringens forringelser rulles tilbage. Det er beskeden fra Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen, der understreger at tryghed for arbejdsløse vil være et hovedkrav for Enhedslisten efter et valg.

 

 

- Det er frustrerende at Socialdemokraterne og SF bliver ved med at skabe forvirring om hvorvidt de vil fjerne de forringelser for de arbejdsløse, som regeringen og Dansk Folkeparti har gennemført.

 

 

- Det er afgørende, at de danskere der helt uforskyldt har mistet deres job på grund af krisen eller regeringens nedskæringer ved hvor de har en kommende regering. De skal vide at et nyt flertal vil sikre, at de ikke mister deres dagpenge, selvom arbejdsløsheden fortsætter.

 

 

- Lige nu bliver der flere og flere langtidsledige - særligt i udkantsdanmark. Og der er kun halvandet år til regeringens forringelser begynder at ramme de arbejdsløse. Tusindvis risikerer at miste deres dagpenge. Det nytter ikke noget at S og SF skaber utryghed blandt de arbejdsløse danskere.

 

 

- Det vil være et hovedkrav for Enhedslisten til en ny regering at forholdende for de arbejdsløse forbedres og at forringelserne af dagpengene rulles tilbage.

 

 

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder