Er flekslån på vej ud?

Udgivet den 06-06-2008  |  kl. 09:56  |  

Året startede med fald på de korte renter, men siden har man set kraftigt stigende renter. Det betyder, at f.eks. flekslån bliver mindre og mindre attraktive.

Den korte danske rente er på det højeste siden 2001 - og det betyder, at flekslåneres månedlige ydelse allerede er steget med et par hundrede kroner om måneden i år. Renten på den to-årige statsobligation er oppe i 5,108, hvilket er det højeste niveau siden 1. maj 2001.

Den europæiske centralbank ECB valgte torsdag at holde renten uændret, og indtil videre mener realkreditten da heller ikke, at de korte flekslån er på vej ud. Der kan stadig være noget at hente. I det hele taget skal man tage det helt roligt.

- Vi anbefaler fastforentede lån eller rentetilpasningslån. Der er stadig cirka 400 kr. at spare på et flekslån om måneden, så vi mener indtil videre ikke, at folk skal forlade flekslån, siger chefanalytiker Thomas Kyhl fra Nykredit til Netposten.dk.

Men at centralbanken antydede, at de kan finde på at hæve renten, har dog fået Nykredit til at ændre deres syn en lille smule.

- Jeg vil nok ikke anbefale nogen at vælge et 1-årigt rentetilpasningslån som et nyt lån lige nu, siger han.

- Situationen lige nu er præget af to strømninger. Inflation der kan få centralbanken til at hæve renten og kreditkrisen der kan få dem til at sænke den. Indtil videre har ECB holdt renten fast, men de kan finde på et hæve renten og markedsrenten stiger også. Men man skal passe på med at lade sig påvirke af kortvarige ændringer. Man skal tænke langsigtet, når man vælger boliglån, siger Thomas Kyhl.

Nogenlunde det samme siger BRFkredit.

- Selv om rentetiplasningslån er blevet dyre og fastforrentede lån er blevet billige, mener vi stadig, at der er noget at hente på de 1-årige rentetilpasningslån. De der har dem er glade for dem og holder fast i dem - selv om der i flere år har været stigende renter. Vi anbefaler heller ikke, at folk skal skifte, som det ser ud nu. Måske kunne man overveje at skifte til F3 eller F5 lån, hvis man tror at renten vil stige de nærmste år, siger cheføkonom Ulrikke Ekelund fra BRFkredit til Netposten.dk.

Hun vil dog ikke afvise, at renten kan stige yderligere i løbet af året.

- Tingene kan hurtigt ændre sig, men vores fundamentale anbefalinger er stadig de samme, selv om den Europæiske Centralbank rasler med sablen, siger hun.

BRFkredit tror stadig, at ECB vil ligge nogenlunde fladt - men hvis markedet tror, at de vil ændre renten, vil det i sig selv påvirke markedsrenterne opad eller nedad. Og lige nu er det tilsyneladende mest opad.

Af Claus Stolbjerg, csh@netposten.dk.


Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

09:29 Tyske Infineon overgår forventninger og stiger markant
09:24 Britisk alkoholproducent dropper langsigtede vækstforventninger efter ny toldkrig
09:21 Aktier/åbning: Bavarian får store klø efter skuffende prognose i atter rød åbning
09:00 GN klar med to store lanceringer i hoveddivisionerne: Forventningerne er høje
08:59 DSV/Sydbank: Ser aktien underperforme tirsdsag efter regnskab med skuffelser
08:52 Obligationer/åbning: Lette rentestigninger fra start efter toldudskydelser
08:49 DSV OVERBLIK Q4: Leverer skuffende prognose og driftsindtjening
08:40 Coloplast-analytiker: Plusser og minusser i udramatisk kvartal uden stor kurspåvirkning
08:32 DSV's prognoseinterval lander under analytikernes forventning
08:17 Aktier/tendens: DSV og Coloplast i regnskabsfokus mens handelsbekymringer atter blusser op
08:00 Coloplast Q1: Rammer lidt over forventning på organisk vækst og driften
07:42 Aktiefutures dykker på kinesisk modtold på amerikanske varer
07:25 Råvarer: Olipriserne falder på USA's toldpause mod Mexico og Canada
07:13 Obligationer/tendens: Lette rentestigninger i vente efter toldudskydelser
06:54 Schweizisk storbank slår forventningerne
06:49 Asien: Amerikansk told kapper toppen af ellers stærk udvikling
06:34 Bavarian-finansdirektør om usikker verden: Vi guider ud fra det vi kender i dag
06:34 Bavarian løfter sløret for forventninger til 2025
06:32 Asien: Udskudt amerikansk told sender børserne i grønt
06:32 Valuta: Markedsstabilisering efter Trumps kovending