Etablering af aktieoptionsprogram

Udgivet den 29-03-2017  |  kl. 12:17  |  

SELSKABSMEDDELELSE

 

 

A.P. Møller - Mærsk A/S - Etablering af aktieoptionsprogram

 

 

I forlængelse af vedtagelsen af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning samt vederlagspolitik for A.P. Møller - Mærsk A/S ("Selskabet") på Selskabets ordinære generalforsamling afholdt i går, har bestyrelsen besluttet at etablere to revolverende aktieoptionsprogrammer, ét for Direktionsmedlemmer og ét for udvalgte ledende medarbejdere ("Medarbejdere").

 Aktieoptionsprogrammerne bygger på optioner med ret til at erhverve B-aktier fra Selskabets beholdning af egne aktier (én option giver ret til én B-aktie). Tildeling af optioner til Direktionsmedlemmer og Medarbejdere vil ske vederlagsfrit hvert år ca. den 1. april, første gang den 1. april 2017.

For Medarbejdere har optioner tildelt den 1. april 2017 en modningsperiode på to år efterfulgt af en udnyttelsesperiode på fem år. For Direktionsmedlemmer er modningsperioden tre år efterfulgt af en udnyttelsesperiode på tre år. Optioner, der er tildelt Medarbejdere den 1. april 2017, kan således udnyttes fra den 1. april 2019 til og med den 31. marts 2024. Optioner tildelt Direktionsmedlemmer den 1. april 2017 kan udnyttes fra den 1. april 2020 til og med den 31. marts 2023. Optioner der ikke er udnyttet i disse perioder bortfalder.

Baseret på den aktuelle aktiekurs forventes det, at ca. 25.500 optioner vil blive udstedt til omkring 80 Direktionsmedlemmer og Medarbejdere i 2017. Antallet af optioner tildelt hver enkelt person beregnes ud fra en procentsats af vedkommendes faste grundhonorar.

Udnyttelseskursen på aktieoptioner tildelt i hvert kalenderår vil blive fastsat til 110% af gennemsnitskursen (volumenvægtet gennemsnitskurs) for Selskabets B-aktier handlet på Nasdaq Copenhagen i de fem handelsdage umiddelbart efter den dag, hvor Selskabet har offentliggjort sin årsrapport.

Den teoretiske markedsværdi af de optioner, som forventes tildelt den 1. april 2017, er beregnet til ca. DKK  57 millioner. Markedsværdien er baseret på Black Scholes modellen med følgende forudsætninger for Medarbejdere: Aktiekurs: DKK 11.628, volatilitet: 31%, risikofri rente: 0,01% og et årligt udbytte pr. aktie på DKK 300. Markedsværdien af en option tildelt Medarbejdere er beregnet til DKK 2.281. Forudsætningerne for Direktionsmedlemmer er: Aktiekurs: DKK 11.628, volatilitet: 31%, risikofri rente: -0,12% og et årligt udbytte pr. aktie på DKK 300. Markedsværdien af en option tildelt Direktionsmedlemmer er beregnet til DKK 2.130.

Udover at være enten Direktionsmedlem eller Medarbejder i A.P. Møller - Mærsk Gruppen på tidspunktet for tildeling af aktieoptioner, er der ikke yderligere betingelser forbundet med tildelingen. Umodnede optioner bortfalder under visse omstændigheder i tilfælde af et Direktionsmedlem eller en Medarbejders fratræden.

 

 

København, den 29. marts 2017

 

Kontaktperson: Executive Vice President, Lars-Erik Brenøe, tlf. nr. 3363 3607

  

 

Side 1 af 1

 

Vedhæftede filer:

Selskabsmeddelelse - Etablering af aktieoptionsprogram.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Siemens Energy endte i rekord efter AI-løfte fra Trump
17:08 Onsdagens aktier: Ørsted fortsatte nedturen i let rødt C25
17:06 Onsdagens obligationer: Renten endte fladt på trods af ECB-taler
16:22 Ny tiårig statsobligation bliver den toneangivende til februar
16:11 Italiensk NKT-konkurrent i rekord på aflyst ameikansk fabriksprojekt
16:00 Goldman om Ørsted: Nyt tilbageslag kan være på vej
15:51 USA/åbning: Netflix fører an i bred tech-optur
15:42 Amerikansk forbrugsvaregigant i hopla på ødsle forbrugere
14:38 USA/tendens: Netflix tager fokus med vild kundehøst i ventet grøn åbning
14:08 Vestas og Ørsted er blandt seks danske selskaber på bæredygtig liste
13:29 Europa/aktier: Indeks på rekordkurs med svensk AI-selskab i top
13:17 Siemens Energy er flyvende på undervurderede muligheder inden for gasdrevne AI-datacentre
12:32 Genmab-partners salg af guldæg lever op til seneste prognose
12:16 Vestas får milliardordre i Ukraine
11:39 Obligationer/middag: Renten bevæger sig sidelæns før Lagarde går på talerstolen i Davos
11:38 Aktier/middag: Novo tager fronten i grønt C25 mens Ørsted fortsætter nedtur
10:28 ECB's Lagarde afviser at være bagud med rentenedsættelserne
10:23 DFDS-topchef: Kapacitet i Middelhavet skal tilpasses - ser nettooverskud nær breakeven i 2025
09:30 H+H er ifølge Danske Bank en opkøbskandidat: Hæver anbefaling til "køb"
09:27 Aktier/åbning: Grøn åbning med Novo Nordisk i top - DFDS i stiv kuling efter melding