EU-lande støtter revideret brexit-aftale

Udgivet den 17-10-2019  |  kl. 18:50  |  

EU's stats- og regeringschefer har torsdag aften godkendt en revideret brexit-aftale.

- Vi har godkendt denne aftale, og det ser ud til, at vi er ret tæt på opløbsstrækningen, siger EU-præsident Donald Tusk på et pressemøde i Bruxelles.

Godkendelsen er sket på et EU-topmøde om brexit, der varede omkring to timer.

- For det første er den nye aftale blevet positivt modtaget af Irland. Jeg har sagt hele tiden, at vi vil stå ved Irlands side. For det andet er den blevet positivt vurderet af EU-Kommissionen, siger Tusk.

Donald Tusk og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, holdt i den særlige anledning pressemøde med Irlands premierminister, Leo Varadkar.

Irland er det EU-land, som vil opleve de største konsekvenser af brexit.

- Jeg har lært at se styrken af dette sammenhold i EU, og jeg har set, hvor meget vi kan opnå, når vi står sammen og arbejder sammen, siger Varadkar.

Det er nu op til det britiske parlament og Europa-Parlamentet at afgøre, om skilsmisseaftalen kan godkendes.

Underhuset i London stemmer om brexit-aftalen lørdag.

Tre gange tidligere er en brexit-aftale mellem EU og Storbritannien blevet afvist i Underhuset.

På lørdag skal parlamentarikerne i London stemme om skilsmisseaftalen, der indeholder en del ændringer i forhold til de tidligere versioner.

Blandt andet er den før så omstridte bagstopper, der skulle forhindre en hård grænse, fjernet fra aftalen.

/ritzau/

Redaktion

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Toldkrig sendte bilproducenter ned - forsvarsaktier steg igen
17:06 Tirsdagens obligationer: Nervøsitet og øget oprustning holdt renten i skak
17:05 Tirsdagens aktier: Trumps toldkrig sendte C25 ud i største fald i år
17:04 Ontario giver svar på tiltale: 25 pct. afgift på strøm til USA
16:37 Kinesisk havneoperatør sælger havneandel til Blackrock-konsortium efter pres fra Trump
16:28 Gubra smider hele opturen fra milliardaftale med Abbvie
15:51 Zealands nedtur skyldes ifølge Nordnets investeringsøkonom Gubras partnerskab
15:46 USA/åbning: Amerikanske aktier fortsætter ned - Nvidia bremser faldet
15:03 Nordea bogfører trecifret milliontab på Odsherred Forsyning
14:58 USA's finansminister skyder Wall Streets bekymringer ned - toldpolitik løber efter planen
14:32 USA/tendens: Udsigt til anden røde dag i træk for amerikanske aktier
13:52 Handlere skruer op: Ser nu tre rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank
13:42 Disse 5 small-cap aktier er hedgefondenes favoritter
13:37 Euro rammer stærkeste niveau mod dollar i år oven på EU's varslede milliarder til forsvaret
13:31 Europa/aktier: Toldkrig trykker bilproducenter ned - forsvarsaktier stiger igen
13:10 Amerikansk detailkæmpe spår usikkerhed om forbrugere og told
12:45 Morgan Stanley ser nu ubrudt stime af rentenedsættelser fra ECB frem til juni
12:44 Kina svarer igen på amerikansk told - suspenderer amerikanske eksportører
11:56 Obligationer/middag: Nervøse investorer søger tryghed i obligationer og sender renten ned
11:34 Aktier/middag: Toldkrig tvinger markedet i rødt