EU/aktier: Små udsving efter vellykket italiensk gældsauktion

Udgivet den 11-01-2013  |  kl. 13:55  |  

De tre store europæiske aktiemarkeder ligger fredag eftermiddag med små udsving efter Italien har solgt statsgæld med kort løbetid til den laveste rente i knap tre år, hvilket opvejer bekymringer over at Kina har mindre råderum til kvantitative lempelser efter en højere end ventet inflation i december. Minegiganten BHP presses efter finanshuset Bank of America har sænket sin anbefaling på aktien.

Dax-indekset løftes 0,1 pct. til 7719, og Ftse-indekset stiger 0,2 pct. til 6113. Det franske Cac-indeks ligger 0,2 pct. lavere i 3698.

Den australsk/britiske minegigant BHP Billiton falder 2,7 pct. til 2.075 pence på børsen i London efter finanshuset Bank of America har sænket sin anbefaling på aktien til underperform fra neutral, mens kursmålet skæres til 1.900 pence fra 2.250 pence. Finanshuset pointerer, at BHP Billiton er for dyr i forhold til den historiske værdiansættelse samt i forhold til andre diversificerede mineselskaber efter det seneste rally.

International Consolidated Airlines (IAG), der blev dannet ved fusionen mellem British Airways og Iberia i januar 2011, løftes 3,9 pct. til 204,50 pence efter UBS har hævet sin anbefaling på aktien til køb fra neutral, mens kursmålet hæves til 250 pence fra 185 pence. Finanshuset fremhæver, at aktierne haltede efter sidste år, og de bør derfor outperforme i år, hvis selskabet får Iberia koncessionerne.

Nokia-akiten stiger fredag 1,4 pct. til 3,37 euro efter torsdagens stigning på 10,8 pct. i kølvandet af den første opjustering siden 2005. Fredag har svenske SEB Enskilda hævet sin anbefaling på Nokia-aktien til køb fra hold, og franske Societe Generale løfter sin anbefaling til køb fra sælg.

Den svenske lastvognsproducent Volvo har fået løftet sin anbefaling hos Goldman Sachs til conviction buy fra en neutralanbefaling. Den svenske konkurrent Scania får løftet anbefaling af Goldman Sachs til neutral fra sælg, mens den tyske konkurrent MAN SE også får løftet sin anbefaling til neutral fra sælg. Scania løftes 1,2 pct. til 139,60 skr., Volvo stiger 2,0 pct. til 92,80 skr. og MAN SE ligger 0,1 pct. højere i 87,03 euro.

Commerzbank falder 2,5 pct. til 1,65 euro. Sydbank skriver, at der er rygter i markedet om at Commerzbank er på trapperne med en profitwarning samt en kapitaludvidelse.

SAP løftes 1,2 pct. til 61,33 euro. Softwaregiganten har afsløret en hurtigere version af sin Business Suite applikation på en konference i Palo Alto. SAP's ledelse siger, at de sigter mod at erstatte software fra Oracle, Microsoft samt IBM.

I Italien har torsdag formiddag solgt for 3,5 mia. euro statsobligationer med udløb i 2015, hvilket var på niveau med maksimummålet og til den laveste rente siden marts 2010. Renten på den 10-årige italienske statsobligation ligger fredag eftermiddag med et fald på 2,5 basispoint til 4,134.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder