EU/aktier: Uensartede udsving på britisk fridag
De europæiske aktiemarkeder ligger med uensartede udsving efter endnu et svagt nøgletal fra Kina presser det tyske aktiemarked lavere mens de sydeuropæiske banker løftes på forhåbninger om støtte til den kriseramte banksektor. Det britiske aktiemarked har lukket mandag og tirsdag.
Dax-indekset falder 0,5 pct. til 6022 og Cac-indekset løftes 0,7 pct. til 2973.
Den spanske premierminister Mariano Rajoy opfordrede lørdag til en mere robust støtte til en bankunion i Europa, hvorved han gav støtte til et centraliseret system til at rekapitalisere bankerne. Frankrigs finansminister Pierre Moscovici sagde, at støtten til de kriseramte europæiske banker hellere bør komme igennem ESM-hjælpefonden end gennem regeringerne. Det spanske IBEX-35-indeks løftes 2,5 pct. hvor storbanken BBVA løftes 4,0 pct. til 4,84 euro og Santander stiger 3,5 pct. til 4,47 euro.
De store franske banker klarer sig godt. BNP Paribas løftes 3,4 pct. til 26,78 euro og Societe Generale stiger 2,6 pct. til 16,38 euro. Finanshuset Kepler har indledt sin dækning af BNP Paribas med anbefalingen køb og kursmålet 40 euro og på Societe Geneale med anbefalingen hold og kursmålet 20 euro.
Bilproducenterne er hårdt ramt af de svage nøgletal og den generelle usikkerhed. Volkswagen taber 2,7 pct. til 120,4 euro og franske Renault falder 1,8 pct. til 33,26 euro.
Scania falder 1,1 pct. til 117,2 skr. Den svenske lastbilsproducent har lørdag bekræftet, at den adm. direktør Leif Östling forlader selskabet til fordel for en ledelsesstilling hos tyske Volkswagen. Ny adm. direktør for Scania bliver Martin Lundstedt, som tiltræder sin nye stilling den 1. september 2012.
Volvo taber 1,2 pct. til 78,2 skr. Kinesiske Lonking Holding, falder 10,4 pct. på børsen i Hong Kong efter entreprenørmaskineproducenten har sænket sine forventninger til indtjeningen efter skat i første halvår. Volvo producerer ud over lastbiler også entreprenørmaskiner.
Kinas servicesektor voksede en smule langsommere end tidligere, viste den officielle PMI-erhvervstillidsindikator, som blev offentliggjort søndag. PMI for ikke-produktionsvirksomheder faldt i maj 0,9 procentpoint til 55,2, meddelte China Federation of Logistics and Purchasing (CFLP).
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›