Euro i stærkeste niveau mod dollar siden marts

Udgivet den 17-07-2024  |  kl. 15:59  |  

Dollar svækkes over en bred kam af andre valutaer onsdag, heriblandt mod euro, som har ramt det stærkeste niveau siden 14. marts.

Euro koster onsdag ved 16-tiden 1,0938 dollar mod en kurs tirsdag ved 17-tiden på 1,0879 dollar.

Markedsdeltagerne synes nu så godt som sikre på, at centralbanken i USA, Federal Reserve, kommer til at sænke renten på sit møde 18. september.

Det vil i givet fald være første rentenedsættelse i den nuværende pengepolitiske cyklus - og udsigten til en lavere forrentning ved at have midler placeret i dollar presser den amerikanske valuta.

Chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, sagde tidligere på ugen, at banken formentlig ikke kommer til at vente på, at inflationen rammer 2 pct., før den sænker renten.

- Konsekvensen af det er, at hvis man venter, til inflationen er helt nede på 2 pct., har man sandsynligvis ventet for længe, fordi den stramning, man foretager, eller det niveau af stramning, man har, stadig har effekter, som sandsynligvis vil drive inflationen ned under 2 pct.," sagde Jerome Powell.

I sidste uge viste forbrugerprisindekset i USA et fald i inflationen til 3,0 pct. i juni fra 3,3 pct. i maj.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

17:53 Europa/aktier: Stort europæisk aktieindeks i højeste niveau siden 12. juli
17:44 Vestas får sænket kursmål til 228 kr. fra 243 kr. af RBC
17:06 Onsdagens obligationer: Renter faldt lidt tilbage før Nvidia-regnskab og vigtige nøgletal
17:03 Onsdagens aktier: Små fald før regnskab fra Nvidia trods plusser til Demant og Novozymes
16:25 Warren Buffets selskab passerer gylden grænse: Rammer 1000 milliarder dollar i markedsværdi
15:50 Firstfarms nedjusterer: Afgrødeproduktionen og begrænset nedbør udfordrer
15:46 USA/åbning: Foot Locker og Abercrombie falder tungt i fladt marked før Nvidia-tal
15:44 Champions League og koncerter giver Parken flere penge i kassen
15:24 Super Micro Computer udskyder årsrapport: Aktien tager stort dyk
15:09 Parken bekræfter rygter om muligt spillersalg til spansk klub
14:50 Parken bekræfter rygter om muligt spillersalg til spansk klub
14:44 Baltic Dry-indekset stiger 2 pct. onsdag
14:39 Abercrombie & Fitch-aktien dykker på trods af godt regnskab
14:22 Novos Wegovy kan koste sygesikringen i USA tæt på 1000 mia. kr. om året
14:11 USA/tendens: Skarpt fokus på Nvidia og flade futures - Foot Locker presset i formarkedet
13:35 Fynske Banks stigende personaleomkostninger tager en stor luns af overskuddet
13:29 Green Hydrogen Systems har fokus på fremtiden men ser udfordrende marked
13:10 Foot Locker lukker i Danmark for at bane vejen til ny vækst
12:46 Kinesisk Tesla-udfordrer løfter omsætning og indtjening
12:41 Europa/aktier: Lettere positiv stemning anført af Ageas og Elekta