Novo opjusterer forventningerne

Udgivet den 07-08-2024  |  kl. 07:51  |  
Arkiv: Foto

Novo Nordisk opjusterer forventningerne til 2024 målt i lokal valuta. Der ventes nu en vækst i salget på 22-28 pct. mod tidligere ventet 19-27 pct., mens driftsresultatet ventes at stige med 20-28 pct. mod tidligere ventet 16-24 pct. medregnet en milliardnedskrivning, som Novo annoncerede i slutningen af juni.

Forventningerne i kroner justeres også. Væksten i kroner ventes nu at blive 1 pct.point lavere end i lokal valuta målt på omsætning og driftsresultat. Tidligere forudså Novo, at væksten i kroner ville blive på linje med væksten i lokal valuta.

Målt i kroner signalerer Novo dermed nu en vækst i omsætningen på 21-27 pct. mod 19-27 pct. i forbindelse med regnskabet for første kvartal. Forventningerne til væksten i driftsresultatet målt i kroner er nu 19-27 pct. mod tidligere ventet 16-24 pct. inklusive milliardnedskrivningen i slutningen af juni.

- Vi er tilfredse med salgsvæksten i første halvdel af 2024, hvilket har gjort os i stand til at hæve forventningerne til hele året. Væksten er drevet af den øgede efterspørgsel efter vores GLP-1-baserede diabetes- og fedmebehandlinger, og vi fortsætter med at nå ud til flere patienter med vores innovative behandlinger, siger Lars Fruergaard Jørgensen, administrerende direktør i Novo Nordisk, ifølge regnskabet.

Novo annoncerede den 26. juni en nedskrivning på 5,7 mia. kr. på lægemiddelkandidaten Ocedurenone efter et skuffende studie, og denne post belaster driftsresultatet i andet kvartal. Samlet har nedskrivningen en negativ effekt på omkring 6 procentpoint på væksten i driftsresultatet i lokal valuta i 2024.

ANALYTIKERNE VENTEDE OPJUSTERING

Novos opjustering var i høj grad forudset af analytikerne ifølge estimater indsamlet af Novo Nordisk blandt 28 analytikere.

I faktiske tal venter Novo Nordisk ifølge MarketWires beregninger en omsætning i 2024 på 281-295 mia. kr. mod analytikerforventningen på lidt over 292 mia. kr. ifølge estimater indsamlet af Novo selv inden regnskabet.

Resultatet af primær drift signaleres i størrelsesordenen 122-130 mia. kr. mod analytikernes forventning om knap 128 mia. kr., mens bundlinjen indikeres i intervallet 96-105 mia. kr. mod estimeret knap 102 mia. kr. blandt analytikerne.

De finansielle nettoudgifter ses nu lande på omkring 0,5 mia. kr. mod tidligere 0,7 mia. kr. Investeringer i faste anlægsaktiver ventes fortsat at udgøre omkring 45 mia. kr., mens af- og nedskrivninger nu ventes at blive cirka 17 mia. kr. mod tidligere 10 mia. kr. Forventningerne til de frie pengestrømme opjusteres med 2 mia. kr. til 59-69 mia. kr.

Den effektive skattesats forventes at ligge i intervallet 19-21 pct., oplyser Novo Nordisk.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Profit warning❯  Report❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Polsk distributør trak fra rødt felt tynget af jobtal
17:31 Chefanalytiker: Jobrapport gør det svært at spå Federal Reserves næste træk.
17:08 Fredagens aktier: Lettelsen kom og gik i C25 efter amerikansk jobrapport
17:01 Fredagens obligationer: Amerikansk jobrapport sendte renten på rutsjetur
16:18 Vestas i laveste niveau siden oktober 2023 efter uge med skuffende britisk auktion
16:07 Chefhandler: Stigning i danske aktier er lettelse fra sidste måneds jobrapport
15:40 USA/åbning: Dårlig stemning fortager sig - jobrapport var ikke så ringe endda
15:34 Aktier vender rundt til plus trods lavere jobvækst i USA end ventet
15:10 Cheføkonom: Den amerikanske økonomi holder dampen oppe
15:03 Jobvækst på sporet dæmper sandsynligheden for ekstra stor rentenedsættelse i USA på næste møde
14:58 Feds Williams finder det nu passende at sænke renterne
14:48 Cheføkonom: Lunken jobrapport er ikke nok til at dulme recessionsfrygten
14:36 Amerikansk beskæftigelsesrapport viste skuffende jobskabelse i august
14:02 USA/tendens: Urolig stemning inden jobrapport med særligt pres på teknologi
13:25 Volvo Car i laveste niveau siden januar efter ugefald på 14 pct.
13:21 Google misbruger sin markedsposition mener britiske konkurrencemyndigheder
13:17 Novo holder kortene tæt til kroppen om vægttabstablet
13:01 Europa/aktier: Fransk tekstilselskab får flosset kanterne i trykket marked
12:26 Fransk tekstilvirksomhed falder med 16 pct. efter bud på amerikansk selskab
11:58 Obligationer/middag: Renterne fortsætter nedad inden amerikansk jobrapport