Europæiske bilproducenter falder efter amerikansk undersøgelse

Udgivet den 24-05-2018  |  kl. 13:07  |  

De europæiske bilproducenter ligger med fald i det paneuropæiske Stoxx 600-indeks ved middagstid torsdag, efter at den amerikanske administration under præsident Donald Trump har igangsat en undersøgelse, der skal afdække, om USA' import af biler og autodele truer den nationale sikkerhed.

Sammen med undersøgelsen kan der komme en straftold på import af udenlandske biler og autodele, skriver Bloomberg News.

Foreningen af tyske bilproducenter, VDA, har indtil videre sagt, at undersøgelsen ikke kommer som en overraskelse, og at det følger udviklingen med bekymring.

Europa Kommissionens vicepræsident, Jyrki Katainen, har ifølge Reuters sagt, at han har svært ved at forstå de amerikanske udtalelser.

- Det vil helt sikkert stride med WTO-reglerne, og det er meget svært at forestille sig, at det skaber nogen form for trussel for den nationale sikkerhed. Det er meget svært at forstå.

- Vi forventer ikke, at dette vil komplicere noget yderligere. Vi skal bare finde en fair løsning, siger Jyrki Katainen ifølge Reuters på en nyhedskonference.

Porsche er med et fald på 3,5 pct. det selskab, der er hårdest ramt. Daimler, der producerer Mercedes-Benz, falder 3,1 pct., mens BMW dropper 2,9 pct., og Volkswagen går 3,2 pct. tilbage.

Franske Peugeot ligger desuden 2 pct. lavere og Continental, der laver dæk og andre bildele, falder 1,9 pct.

Biler og autodele er dermed også den sektor, der ligger med størst fald i Stoxx 600-indekset. Samlet falder sektoren 2,1 pct. i indekset, der ellers stiger 0,5 pct. som helhed.

/ritzau/FINANS

Jacob Zacher Poulsen

Tags:  Shares❯  Tyskland❯  USA❯  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:01

 
0,00%
 
19:47:01

 
-3,60%
 
16:50:01

 
0,00%
 
19:47:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder