Europæiske flyaktier falder efter sænkede anbefalinger
Flere europæiske flyaktier starter torsdagen med fald, efter JP Morgan har sænket anbefalingerne for Air France-KLM, Lufthansa og IAG, International Airlines Group.
Det skriver Bloomberg News.
Air France-KLM og Lufthansa bliver sænket to nøk, og har nu anbefalingen "undervægt" mod tidligere "overvægt". IAG, der blandt andet ejer British Airways, sænkes også til "undervægt" fra "neutral".
Der henvises til, at lavere marginer og højere brændstofomkostninger kan betyde, at enhedsindtægterne ikke vil stige, skriver Bloomberg News.
Air France-KLM falder 6,2 pct., Lufthansa går tilbage med 3,9 pct. og IAG bakker 3,2 pct.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯ Udenlandsk selskab❯