Mærsks kommende tyske partner køber 24 containerskibe for 4 mia. dollar

Udgivet den 06-11-2024  |  kl. 15:27  |  

Det tyske containerrederi Hapag-Lloyd, der fra februar 2025 indgår i en alliance med danske A.P. Møller-Mærsk, har lagt en bestilling på 24 containerskibe.

Det oplyser selskabet i en meddelelse ifølge Bloomberg News.

Skibene vil have en samlet kapacitet på 312.000 tyvefodscontainere (TEU) og kommer til at koste i omegnen af 4 mia. dollar.

Forud for bestillingen har Hapag-Lloyd sikret finansiering på omkring 3 mia. dollar.

Skibene, der er bestilt hos to kinesiske skibsværfter, ventes leveret fra 2027 og frem til 2029.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯