Europæiske regeringer sælger aktier i reddede banker for 119 mia. kr.
Europæiske regeringer har i løbet af det seneste år solgt bankaktier for mere end 16 mia. euro, svarende til ca. 119 mia. kr., i de banker, de reddede under den globale finanskrise.
Det skriver Financial Times.
En analyse foretaget af Financial Times viser, at salg af bankaktier er steget i løbet af de seneste tolv måneder, mens regeringer har kapitaliseret på aktiekursstigninger drevet af højere renter.
Alligevel tjener de europæiske regeringer for det meste kun en brøkdel af det, de brugte for halvandet årti siden for at redde bankerne fra sammenbrud.
Yderligere afhændelser af bankaktier ventes i de kommende måneder da både den græske og italienske regering sigter mod at sende deres aktier i deres store reddede banker tilbage til den private sektor inden årets udgang, skriver Financial Times.
Den største sælger i løbet af det seneste år har været det britiske finansministerium, som har solgt 6,5 mia. euro af aktier fra NatWest, skriver Financial Times.
Frasalgene af aktierne har yderligere skabt muligheder for banker, der overvejer overtagelser af deres rivaler.
.\\˙ MarketWire