Europa/aktier: ASML banker ned i rødt Europa - Roche og Adidas sendes op

Udgivet den 17-07-2024  |  kl. 12:56  |  

Der er kommet gang i den europæiske regnskabssæson, men det har indtil videre ikke skabt den store investoroptimisme.

For tredje dag i streg lægger det fælleseuropæiske indeks ud med at falde, og således ligger Stoxx 600-indekset midt på dagen 0,6 pct. lavere.

Optimismen er truet af udsigten til øgede handelsspændinger mellem Kina og USA, hvor sidstnævnte ventes at være rykket nærmere Donald Trump som ny præsident efter weekendens attentatforsøg.

Det rammer techindustrien, der frygter at blive ramt af restriktioner. Heriblandt er den hollandske chipproducent ASML, der ellers netop har præsenteret en overbevisende ordreindgang i sit regnskab for andet kvartal.

Selskabet, der har nydt godt af den store efterspørgsel på kunstig intelligens, falder ikke desto mindre 7,4 pct. midt på dagen. Det er frygten for, at ASML's kinesiske forretning kan blive negativt påvirket af sanktioner fra USA, der ønsker at begrænse den kinesiske regerings adgang til avanceret teknologi som kunstig intelligens.

- Den geopolitiske vinkel vil sandsynligvis være mere i fokus i dag end resultaterne, da Bloomberg rapporterer, at USA vil pålægge ASML yderligere restriktioner, vurderer Andrew Gardiner fra Citi i en kommentar ifølge Bloomberg News.

Omvendt går det godt for både det det schweiziske medicinalselskab Roche og den tyske producent af sportstøj og sko Adidas.

Roche har onsdag morgen præsenteret opløftende resultater fra tidlige studier med en pille til behandling af fedme og type 2-diabetes, skriver Bloomberg.

Aktien stiger 6 pct.

I øjeblikket sidder Novo Nordisk og Eli Lilly tungt på tronen på markedet for midler til fedmebehandling, men Roche er en blandt flere potentielle konkurrenter til at tage kampen om det gigantiske marked op i fremtiden.

Adidas opjusterede tirsdag aften forventningerne for anden gang på under tre måneder efter et solidt salg af klassiske skomodeller som Samba, Gazelle, Campus og Spezial.

Adidas sigter nu efter et driftsresultat på omkring 1 mia. euro mod tidligere 700 mio. euro, skriver Bloomberg.

Aktien henter 3,5 pct.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

12:50 Flügger har sat prop i stigende omkostninger og venter nu et bedre år end tidligere
11:56 Obligationer/middag: Lidt lavere rente op til amerikanske inflationstal
11:46 Novo-konkurrent vil også teste fedmemiddel mod afhængighed
11:26 Tysk medtech-selskab falder tungt på svag prognose
11:24 Aktier/middag: Bavarian topper mens grønne aktier trækker ned i rødt C25
09:32 FLSmidth får indledt dækning med købsanbefaling af Kepler
09:21 Aktier/åbning: Rød handelstart med Bavarian og Pandora i top
09:17 Aktieanalysechef: Dyster prognose for amerikansk Vestas-konkurrent
09:00 Obligationer/åbning: Lidt lavere rente op til amerikanske inflationstal
08:58 Bavarian varsler tilbagekøb af egne aktier: Kan være et godt signal vurderer Nordnet
08:26 Vigtige amerikanske inflationstal kan begrænse Federal Reserves rentenedsættelser
08:24 Bavarian Nordic vil købe egne aktier for 150 mio. kr.
08:04 Pandoras kassemester om markedsværdi: Det giver os mere opmærksomhed globalt at være stor
08:04 Aktier/tendens: Udsigt til rød dag - Vestas og Ørsted i fokus
07:48 Ørsted rundbarberes af Santander: Anbefaling og kursmål får hård medfart
07:22 Råvarer: Oliepriserne stiger marginalt på kinesisk annoncering af lempeligere pengepolitik
07:12 Obligationer/tendens: Udsigt til uændret rente op til amerikansk inflationstal
06:47 Asien: Investorer tager en puster i sidelæns markeder
06:35 Mest modvind til Mærsks asiatiske konkurrenter onsdag
06:34 Vestas-konkurrent skuffede med 2025-prognose