Europa/aktier: Bankoptur giver udsigt til sjette dag i plus for Stoxx 600

Udgivet den 31-01-2024  |  kl. 13:19  |  

De europæiske aktier ligger med fremgang for sjette dag i streg drevet højere af blandt andet banksektoren.

Fokus vil onsdag aften blive rettet mod meldingerne fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, Fed, der er klar med rentemelding og efterfølgende pressemøde med topchef Jerome Powell.

- I dag vil der ses på denne kamp mellem indtjeningsfremgang og en genprisning af Fed-scenariet - i sidste ende vinder indtjeningen normalt, men det vil afhænge meget af Feds pressekonference, siger Florian Ielpo, makrochef hos Lombard Odier Asset Management, ifølge Bloomberg News.

Det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks ligger onsdag over middag med en stigning på 0,1 pct., hvor finansaktierne ligger i toppen med et sektorplus på 0,6 pct.

Santander stiger 2,5 pct., efter at den spanske storbank har leveret bedre end ventede nettorenteindtægter i fjerde kvartal samt positive vækstudsigter for indtægterne.

I samme sektor er der også plusser at spore på 2,6 pct. for italienske Unicredit og 1,8 pct. for hollandske ING.

Det kører også som smurt for den svenske kuglelejekæmpe SKF, der stiger 6,2 pct. efter en mindre konservativ end ventet prognose for det igangværende første kvartal.

Der er også svensk at finde i den modsatte ende af indekset, hvor H&M sendes 9,8 pct. lavere, efter at modetøjselskabet endnu engang har leveret et skuffende regnskab og samtidig må vinke farvel til topchefen.

It-sektoren er i modvind onsdag med et minus på 1,0 pct. efter skuffende regnskaber tirsdag aften fra de amerikanske teknologikæmper Microsoft og Googles moderselskab, Alphabet.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

06:32 USA/T-bond: Lange renter steg igen på let negativ fredag
06:32 USA/lukning: Fedex blev banket i bund efter kæmpe skuffelse - Dow Jones holdt rekordkursen
06:30 Kalender med link - mandag den 23. september
17:52 Europa/lukning: Bilsektoren fik skrammer efter nedjustering fra Mercedes-Benz
17:16 Chemometec byder på belgisk selskab: Har tre uger til gennemsyn og endelig beslutning
17:08 Fredagens obligationer: Ugen bød på rentehop trods stor rentenedsættelse i USA
17:07 Fredagens aktier: Novo trynet oven på lunkne vægttabsdata - NNIT nævnt som opkøbsmål
17:03 Coloplast-formand sælger aktier for 178 mio. kr.
16:38 Novo-analytiker kalder kursfald "betydelig overreaktion"
16:09 Novos resultater med vægttabshåb er OK men ikke prangende - aktien falder
16:08 Novo præsenterer resultater med vægttabshåb: Skal arbejde mere med optimal dosis
16:02 Forbrugertilliden i eurozonen er mindre negativ
15:44 Novos resultater med vægttabshåb er OK men ikke prangende - aktien falder
15:36 USA/åbning: Fedex styrtdykker og Trump Media presses ned på rød fredag i USA
15:05 Novo-aktie dykker efter nye data for tablet
15:04 Novo præsenterer resultater med vægttabshåb: Skal arbejde mere med optimal dosis
14:31 USA/tendens: Nedtur i sigte - Fedex styrtdykker og pres på Trump Media
14:27 Trump Media på vej mod endnu en bundrekord
13:35 USA's centralbank risikerer at blive brugt politisk efter rentenedsættelse før valg
13:06 Europa/aktier: Nedjustering fra Mercedes-Benz tynger bilsektoren