Europa/aktier: BMW og bilproducenter kørte i grøften i rødt marked

Udgivet den 10-09-2024  |  kl. 17:55  |  

BMW var i uføre på børsen tirsdag, efter en større nedjustering, der også ramte underleverandøren Continental.

Brent-olieprisen faldt for første gang siden december 2021 til under 70 dollar per tønde, hvilket lagde et kraftigt pres på olieselskaberne med tab på 1,9 pct. for norske Equinor og 2,3 pct. for britiske BP.

Alt i alt blev det til et fald på 0,5 pct. for det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks efter en solid stigning på næsten 1 pct. mandag.

Nedturen for olieprisen sendte også renterne nedad, hvilket var med til at understøtte den rentefølsomme ejendomssektor med plusser på 3,5 pct. for svenske Fastighets AB Balder og 4,4 pct. for Castellum.

Renterne var også i fokus forud for torsdagens rentemelding fra Den Europæiske Centralbank, ECB, der ventes at sænke renten med 25 basispoint.

Handlerne vil onsdag have fokus på den amerikanske inflationsrapport, for at få større klarhed over størrelsen af centralbankens rentenedsættelse på rentemødet i næste uge.

Den tyske bilproducent BMW dykkede 11,2 pct. efter en nedjustering af forventningerne til 2024.

BMW henviste blandt andet til et svagt kinesisk marked samt problemer med et bremsesystem fra Continental, der dykkede 10,5 pct. på nyheden.

Nedjusteringen trak også konkurrenterne med ned med fald på 3,4 pct. til Volkswagen og 4,9 pct. til Mercedes-Benz Group.

Der var også pres på aktien i Astrazeneca, der dykkede 3,4 pct. efter at have offentliggjort resultater fra et studie med en lægemiddelkandidat til behandling af ikke-småcellet lungekræft.

Resultaterne kaldes ifølge analytikere hos finanshusene Oddo BHF og UBS for "skuffende".

Anderledes positiv stemning var der omkring det franske it-service- og konsulentselskab Capgemini, der sluttede tirsdagen med en fremgang på 5,3 pct.

Baggrunden er en positiv analyse af potentialet i aktien fra Bank of America, der vurderer, at analytikernes estimater på mellemlang sigt er blevet mere realistiske efter Capgeminis nedjustering i juli.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

10:16 DSV får løftet kursmålet til 2200 kr. hos svensk storbank
09:21 Sampo-aktien handles nu også i København
09:19 Danske storbanker enige om aftenens rentegyser i USA: Markedet har for høje forventninger
09:11 Aktier/åbning: Novo trækker C25 ned efter udsigt til prisforhandlinger for topsællert
08:55 DSV før løftet kursmålet til 2200 kr. hos svensk storbank
08:46 Danske høreapparataktier får sænke kurasmål hos fransk finanshus
08:37 Obligationer/åbning: Renterne kører sidelæns - al opmærksomhed er på Federal Reserve
08:24 Aktier/tendens: Novo styrer mod kursfald i ventet negativ åbning
08:08 Nordex får tysk mølleordre på 68 megawatt
07:08 Råvarer: Oliepriser stabiliseres efter to dage med stigninger op til rentemelding i USA
07:03 Obligationer/tendens: Stilhed før stormen - markedet træder vande frem til rentemelding
06:44 Asien: Tokyo vender rundt mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:39 Mærsk får sænket kursmålet med 13 pct. hos britisk storbank
06:34 Microsoft og Blackrock går sammen om kæmpe investeringer i kunstig intelligens
06:34 Stor aktie post i ISS skifter ejer - Henrik Lind bliver storaktionær
06:34 Novo forudser Ozempic kommer med i næste prisforhandling i USA
06:34 Novo faldt i USA- handel: Direktør spår Ozempic kommer med i prisforhandling i USA
06:32 Asien: Tokyo går enegang mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:32 Valuta: Amerikansk rentemøde lægger låg over dollar-bevægelser
06:32 USA/T-bond: Renten kravlede højere inden centralbanken melder ud