Europa/aktier: Chipproducenterne får medvind af Nvidia i lunkent marked

Udgivet den 25-05-2023  |  kl. 12:26  |  

Der er optur til de europæiske chipproducenter torsdag, efter at den amerikanske konkurrent Nvidia onsdag leverede en stærk opjustering af forventningerne til andet kvartal af 2023.

Teknologisektoren i Europa stiger torsdag 2,1 pct. og bidrager til et spinkelt plus til det brede fælleseuropæiske aktieindeks Stoxx 600 på 0,2 pct. I den modsatte ende trækker fødevaresektoren mest ned med et minus på 0,9 pct.

Helt i toppen ligger ASM International, BE Semicondutor Industries, ASML Holding og Nordic Semiconductor, der alle gør sig inden for produktion af halvledere - bedre kendt som computerchips.

Bedst går det ASM International med et plus på 8,5 pct. til 380,55 euro på børsen i Amsterdam, mens de øvrige selskaber nyder stigninger på 4,1-7,9 pct.

Medvinden til chipproducenterne kommer fra amerikanske Nvidia, der onsdag aften tog markedet på sengen med en storstilet opjustering af forventningerne. Det har sendt aktien op i formarkedet med over 25 pct. og trukket futuren for hele Nasdaq-indekset op med 1,9 pct.

Nvidia ser i andet kvartal et salg på 11 mia. dollar, hvor analytikerne havde spået om 7,18 mia. dollar.

I bunden af Stoxx 600-indekset ligger tapningsselskabet Coca-Cola HBC, der er ejet af Coca-Cola-koncernen, men noteret i Storbritannien. Selskabet har ved sin investordag torsdag fremlagt en ambition om blandt andet at vokse 6-7 pct. organisk om året mod tidligere 5-6 pct. og 20-40 basispoint på EBIT-marginen om året.

Ambitionerne synes ikke godkendt af investorerne, der sender aktien ned med 4,3 pct. til 2398 pence på børsen i London.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

11:41 Aktier/middag: Mærsk anfører revanche i C25 inden vigtige inflationstal fra USA
11:34 Analytikere ser Vestas året starte i rødt i vanligt tyndt første kvartal
10:38 Kepler siger "køb" til Norden mod før "hold"
09:17 Aktier/åbning: Dansk aktierevanche fra start anført af Mærsk og GN
09:14 Mærsk kan se vigtigt rateindeks tage gevaldigt hop
09:07 Boozt gør underskud til overskud i årets tre første måneder
08:58 Coloplast og sårplejesektoren bløder oven på nye forslag til tilskud i USA
08:53 Obligationer/åbning: Renter falder tilbage forud mere inflationsnyt fra USA
08:34 Aktier/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på Boozt, Coloplast og inflation
08:00 Uændret økologisk detailsalg
08:00 Byggebeskæftigelsen starter 2024 med et lille fald
07:44 Carnegie rundbarberer kursmålet for Mærsk - sættes ned med over 17 pct.
07:26 Yellen nedtoner skuffende væksttal - ser mulighed for oprevidering og lavere inflation
07:09 Råvarer: Olieprisen skyder i vejret - Yellen spår oprevidering af skuffende væksttal
07:07 Obligationer/tendens: Flad rente i sigte forud for endnu et inflationstal
06:55 Høreapparatproducenter opmærksomme på audiologmangel: Vi arbejder løbende på det
06:40 Asien: Investorer slutter ugen af med flotte stigninger
06:39 SEB ser fortsat stort potentiale i rederiet Norden trods lavere kursmål
06:34 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:33 Alphabet lover første udbytte samt stort aktietilbagekøb og belønnes i eftermarkedet