Europa/aktier: Energiaktierne presses i bund i helt rødt marked

Udgivet den 04-06-2024  |  kl. 12:23  |  

Med energi- og råvaresektorerne som de hårdest ramte er der rødt over hele linjen på tværs af de største europæiske aktiemarkeder tirsdag.

Faldende oliepriser gør ondt på energisektoren, og samtidig er også bankaktierne sendt på retur af den anden handelsdag i træk med faldende renter frem mod rentemødet hos Den Europæiske Centralbank (ECB), som torsdag ventes at sænke sin ledende rente for første gang i denne cyklus.

Samtidig bliver der også taget lidt gevinst ud af markedet efter en stærk periode i starten af året.

- Det er forståeligt, at markedet har opført sig, som det har i første kvartal, men hvis man kigger på de bredere indikatorer, har der hele tiden været visse tegn på, at historien måske ikke er så stærk, som man kunne have troet, siger Chris Scicluna, der er økonom hos Daiwa Capital, til nyhedsbureauet Reuters.

DAX-indekset i Tyskland falder med 1,2 pct., og det franske CAC 40-indeks sætter sig 0,9 pct. I London falder FTSE 100-indekset med 0,7 pct., og samlet set falder det brede paneuropæiske Stoxx 600-indeks med 0,8 pct.

ENERGIAKTIER RAMT AF OPEC-PLANER

Energisektoren sætter sig tungest med et dyk på 2,8 pct. for den gruppe af aktier under Stoxx 600-indekset.

Det er planer fra Organisationen af Olieeksporterende Lande og dens allierede - kendt som Opec+ - der sætter olieprisen under pres.

Opec+ vil nemlig igen øge produktionen - ifølge Bloomberg News tidligere end ventet - og det skaber bekymring for overudbud og sender derfor priserne ned.

Prisen for en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, til levering i august, falder tirsdag med 2 pct. til 76,78 dollar efter et fald på 3,4 pct. mandag.

Det er i øvrigt femte handelsdag i træk, at prisen falder.

Blandt enkeltaktierne kan nedturen aflæses hos blandt andet BP, der falder med 3,8 pct. til 462,95 pence i London, og Shell, som falder med 2,5 pct. til 32,05 euro i Amsterdam.

Også banksektoren er dog presset med et fald på 2,4 pct. med baggrund i blandt andet fortsat faldende markedsrenter.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Bilaktier i lille comeback mens danske aktier tog top og bund
17:46 Markedet skærer ned på stor amerikansk rentenedsættelse i november
17:26 Fredagens obligationer: Renter sendt op efter stærk amerikansk jobrapport
17:12 Mærsk-investorerne så milliarderne fordufte - 8 mia. kr. skåret af markedsværdi
17:07 DSV's markedsværdi steg med 20 mia. kr. på dag efter aktieudvidelse
17:02 Fredagens aktier: DSV i lykkerus på aktiesalg mens Mærsk fik klø efter afblæst strejke
16:51 Fed-chef roser jobrapport - men der er kun tale om tal for en måned
16:33 Antallet af Novos fedmemedicin Wegovy på recept i USA falder
16:03 Investorerne stod i kø for at købe nye aktier i DSV
15:41 USA/åbning: Bomstærk jobrapport skaber fest hos amerikanske investorer i grøn åbning
15:22 Danske boligejere kan se frem mod højere renter efter stabil amerikansk jobrapport
14:56 Et solidt amerikansk jobmarked får håb om stor rentesænkning til at falme
14:48 Amerikansk beskæftigelsesrapport lander markant bedre end ventet i september
14:43 USA: Aktier og renter brager op efter brølstærk jobrapport
14:14 USA/tendens: Stigende oliepriser og forventninger til jobtal giver grønne futures i USA
13:49 Torms storaktionær Okatree har solgt stor aktiepost
12:58 Europa/aktier: Bilaktier gør lille comeback efter EU gør det muligt at indføre told
12:44 Novo: Underleverandørs fabrik har brudt FDA-regler - Reuters
12:36 Europæiske bilaktier i lille comeback efter mulig højere told på kinesiske elbiler
11:40 Obligationer/middag: Renten stiger i spændt marked inden amerikansk jobrapport