Europa/aktier: Ericsson i fin form efter tal - ABB efter CEO-afgang

Udgivet den 17-04-2019  |  kl. 17:51  |  

Teknologiaktier klarede sig godt onsdag før påske på de europæiske aktiemarkeder, der endte med et lille plus. Fremgangen til teknologiaktierne skyldtes gode regnskaber fra blandt andet svenske Ericsson.

Det brede europæiske Stoxx 600-indeks steg 0,1 pct. til 389,5 med næsten ligelig fordeling mellem stigende og faldende aktier. Blandt de tre største aktiemarkeder i Europa - det tyske, franske og britiske - var det kun det britiske FTSE 100-indeks, der faldt.

Ericsson steg 4,7 pct. til 93,89 svenske kr. efter et regnskab for første kvartal, som viste sig bedre end ventet.

Ericsson omsatte for 48,9 mia. svenske kr., mens analytikerne ifølge estimater indsamlet af Infront Data havde ventet 48,2 mia. svenske kr. Det blev omsat til et ordinært driftsresultat før renter og skat (EBIT) på 5,1 mia. svenske kr. mod ventet 3,94 mia. svenske kr. blandt analytikerne.

Det rapporterede driftsresultat, der også omfatter restruktureringsomkostninger, landede på 4,9 mia. svenske kr. mod ventet 2,82 mia. svenske kr.

ABB steg allermest, da aktien lukkede 5,4 pct. højere i 21,20 franc på børsen i Zürich. Det skete, efter at selskabets administrerende direktør, Ulrich Spiesshofer, overraskende trak sig fra posten onsdag morgen. Der har været et investorpres i længere tid for hans afgang, skriver Bloomberg News.

CL GAV KURSRYK

Uden for det brede indeks faldt aktien i den italienske fodboldklub Juventus - "Den Gamle Dame" - markant onsdag, efter at holdet tirsdag aften røg ud af Champions League med et nederlag på 1-2 på hjemmebane til Ajax, efter at første opgør i Amsterdam endte 1-1.

Aktien lukkede med et fald på 17,6 pct. i 1,39 euro.

Stemningen var bedre på børsen i Amsterdam, hvor Ajax Amsterdam, som var det hold, der sendte Juventus ud af den prestigefyldte turnering, kunne se sin aktie stige 9 pct. til 18,70 euro.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
12:30:01

 
4,11%
 
18/07/19

 
3,66%
 
12:30:01

 
3,45%
 
12:30:01

 
1,41%
 
12:30:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder