Europa/aktier: Fransk tekstilselskab får flosset kanterne i trykket marked

Udgivet den 06-09-2024  |  kl. 13:01  |  

Den franske tekstilvirksomhed Elis har med et bud på amerikanske Vestis fået cementeret en bundplacering på det europæiske aktiemarked.

I modsat ende af det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks belønnes den polske pakkedistributør Inpost for sit regnskab og ikke mindst en opdatering af forventningerne.

Stoxx 600 bakker 0,4 pct. til 510,08 omkring klokken 13.

Den overordnede stemning i Europa presses fredag af, at handlerne ængsteligt venter på nyt om det amerikanske jobmarked i form af den officielle beskæftigelsesrapport for august klokken 14.30.

Her er ventet en jobskabelse på 165.000 efter sidste måneds skuffelse på 114.000, der satte gang i bekymringerne om en recession på finansmarkederne.

- På grund af de blandede økonomiske signaler sammen med fokus på Federal Reserves rentenedsættelser er markedsreaktionen for jobrapporten svær at forudsige, siger Kathleen Brooks, der er direktør i XTB, til Reuters.

- Der er nogen, der argumenterer for, at jobrapporten er en nedadgående risiko for det amerikanske aktiemarked, uanset hvad den viser, fortsætter hun.

Det vurderes, at udfaldet af jobrapporten kan blive afgørende for, hvad den amerikanske centralbank vælger at sænke renten med - 25 eller 50 basispoint - når den senere i september afslutter sit rentemøde.

HUG TIL ELIS EFTER KØBSBUD

Den franske tekstil- og hygiejnevirksomhed Elis sendes kraftigt ned fredag efter et bud på amerikanske Vestis.

Det er ikke offentliggjort, hvad Elis har budt for amerikanske Vestis, men selskabet er tidligere blevet vurderet til omkring 2 mia. dollar.

Buddet falder ikke i markedets smag, og aktien styrter med 15,4 pct. til 19,57 euro på børsen i Paris. Hos børshuset Bernstein bekymrer man sig ifølge Bloomberg News blandt andet over manglende synergier ved et køb i USA.

Langt bedre går det den polske pakkedistributør Inpost, der har imponeret markedet med sit regnskab for andet kvartal og i endnu højere grad sine forventninger til tredje.

I indeværende kvartal ser Inpost en mulighed for højere onlinehandel i Polen og en lille mulighed for at slå sine årsforventninger.

Aktien stiger 9,1 pct. til 17,48 euro.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

09:15 Aktier/åbning: DSV slår C25 ud af rekordkurs efter gevinsthjemtagning
09:04 Obligationer/åbning: Ugen indledes med rentefald - amerikansk rentemøde i fokus
08:48 USA/Jyske Bank: Federal Reserves rentetvivl er usædvanlig
08:27 Jyske Banks analytiker hæver kursmål for DSV efter milliardopkøb
08:26 Råvarer: Oliepriserne retter sig lidt med udsigt til rentelettelser i USA
08:10 Aktier/tendens: Genmab med lovende studiedata i C25 på rekordjagt
07:47 Sampo er klar til tvangsindløsning af de resterende Topdanmark-aktier
07:29 Valuta: Japanske yen nær årets stærkeste niveau
06:57 Obligationer/tendens: Blikket rettes mod onsdag og rentemødet i USA
06:49 Carnegie skruer op for NKT's kursmål og gentager "køb"
06:37 Genmab præsenterer lovende resultater med nytilkøbt lægemiddelhåb
06:35 Boeing er i risiko for at få sænket kreditvurdering til junkstatus
06:32 Asien: Uens trav i marked præget af fravær - fortsat spænding om centralbankmøde
06:32 USA/T-bond: Renterne faldt en spids i helt afdæmpet marked
06:32 USA/lukning: På weekend i grønt trods dyk til Adobe og Boeing
06:30 Kalender med link - mandag den 16. september
17:54 Europa/lukning: Danske aktier gav europæiske baghjul i positivt fredagsmarked
17:52 DSV blev sejrherre i jagten på DB Schenker: Lagde tæt på 33 mia. kr. til markedsværdien
17:38 Elon Musks X kan gå fri af EU's lov mod "big tech": Det sociale medie er for småt
17:03 Fredagens aktier: C25 i rekord efter dag med gigantopkøb for DSV og grønne aktier i front