Europa/aktier: Fremgang for fjerde dag i streg hjulpet af Astrazeneca

Udgivet den 19-02-2024  |  kl. 17:59  |  

De europæiske aktier lukkede mandag i grønt for fjerde dag i streg drevet frem af blandt andet medicinalkoncernen Astrazeneca.

Det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks steg 0,2 pct. til 492,39, og dermed fortsatte de positive takter efter sidste uges fremgang på 1,4 pct.

Indekset lukkede dermed også i det højeste niveau i mere end to år og kun knap 1 pct. under alle tiders højeste niveau, der blev nået i januar 2022.

- Vores udgangspunkt er fortsat, at aktier vil ende året højere end de nuværende niveauer, men vi forventer ikke, at det bliver en lige vej, siger Mohit Kumar, cheføkonom for Europa hos Jefferies, ifølge Bloomberg News.

- Vi venter en mindre tilbagetrækning på kort sigt, som vil give bedre niveauer til at nulstille lange positioner, fortsætter cheføkonomen.

Sundhed lukkede øverst blandt de 11 primære sektorer i Stoxx 600-indekset, hvor især Astrazeneca skilte sig ud med et plus på 3,2 pct.

Den britisk-svenske medicinalkoncern var i hopla, efter at forsøgsdata har vist, at Tagrisso sænkede sygdomsprogression i patienter med fremskreden lungekræft.

Tagrisso sammen med kemoterapi er sent fredag også blevet godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, til behandling af ikke-småcellet lungekræft.

Teknologi var blandt de dårligst performende sektorer med et fald på 0,8 pct., hvor især et minus på 1,7 pct. til den indekstunge mikrochipkoncern ASML trak ned.

Generelt var aktiviteten på finansmarkederne lav, da amerikanerne holdt fri mandag for at fejre Presidents' Day.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

13:49 Autodesk har udsigt til grøn dag på børsen efter aktivistinvestors indtog
13:13 Vestas indgår betinget aftale om stort havvindprojekt i Nordsøen
13:04 Mærsk ser mulig påvirkning af fragt efter 24-timers strejker i Bremerhaven og Hamburg
12:51 DSV's saudiske ørkenprojekt ramt af forsinkelser
12:48 Storbank hæver forventninger til amerikanske aktier i år
12:27 Sparekassen Sjælland-Fyn opjusterer efter god aktivitet hos erhvervs- og privatkunder
12:08 Vestas modtager ordre på 192 MW i Rumænien
12:04 Europa/aktier: Forsikringsaktier indtager top og bund efter Sampo-bejleri
11:53 Torm-topchef forventer større investorinteresse efter C25-entré
11:34 Obligationer/middag: Renten tager lille hop på stille dag
11:15 DSV's saudiske ørkenprojekt ramt af forsinkelser
11:07 Aktier/middag: Topdanmark trækker forsikringsaktier op i surt C25
10:37 Hollandsk storbank stiger på nye målsætninger
09:56 Sampo-topchef fremhæver to grunde til "et helt perfekt match" med Topdanmark
09:39 Jyske Bank ser ingen større effekt på forsikringsmarkedet efter Topdanmark-overtagelse
09:21 Djurslands Bank opjusterer forventningerne efter stærk start på året
09:15 Aktier/åbning: Topdanmark sendes til tops efter købstilbud fra hovedaktionær
09:01 Topdanmarks næstformand om Sampos købstilbud: Bliver stærkere på dansk og nordisk plan
08:48 Obligationer/åbning: Renterne kommer lidt igen i let positivt marked
08:38 Topdanmark overtages af Sampo med stor præmie til aktionærerne