Europa/aktier: Holdt akkurat ikke skindet på næsen frem mod rentemøde i USA

Udgivet den 16-09-2024  |  kl. 17:56  |  

Målt på det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks formåede de europæiske aktiemarkeder akkurat ikke at holde skindet på næsen på ugens første handelsdag.

Efter tre positive handelsdage faldt indekset 0,2 pct. til 515,11, mens handlerne altovervejende rettede fokus mod ugens rentemøde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Det slutter onsdag aften med en rentemeddelelse, og i markedet er der tæt på ingen tvivl om, at banken vil præsentere sin første rentenedsættelse i flere år. Men spørgsmålet er, om den bliver på 25 basispoint eller på det dobbelt - som nu er det, som markedet ser den største sandsynlighed for.

Derudover vil handlerne være opmærksomme på, hvordan banken begrunder sin beslutning og på topledelsens skøn for den kommende renteudvikling.

- Uanset om Federal Reserve sænker renten eller ej med 25 basispoint eller 50 basispoint vil markedets reaktion afhænge af to forhold: Hvordan de kommunikerer rentenedsættelsen og deres begrundelse for - hvis det bliver tilfældet - at sænke renten 50 basispoint, siger researchchef Kathleen Brookes i XTB til Reuters.

Også dot plot-diagrammet, som fortæller, hvad ledelsesmedlemmerne aktuelt venter som slutrente, er væsentligt, tilføjer hun.

POLSK FORSIKRINGSAKTIE TAGER VAND IND

Selskabsspecifikt var der mandag slem tilbagegang til den polske forsikringskoncern Powszechny Zaklad Ubezpieczen som tabte 16 pct. i forventning om, at selskabet vil lide slemt under øgede erstatningsudgifter som følge af voldsomme oversvømmelser i Polen efter kraftig nedbør.

Südzucker dykkede 3,5 pct. på børsen i Frankfurt, efter at den tyske sukkerproducent har nedjusteret forventningerne med henvisning til en uventet kraftig forringelse af markedsforventningerne til sukkersegmentet.

Omvendt steg den franske industriaktie i Rexel 9,1 pct., efter at selskabet havde afvist et opkøbstilbud på 9,4 mia. dollar fra milliardæren Brad Jacobs QXO

Blandt dagens andre vindere var spanske Uniopol, som steg 6,4 pct., efter at italienske Mediobanca havde genoptaget analysedækning af det ligeledes italienske forsikringsselskab med anbefalingen "outperform" og et kursmål på 14 euro.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Europa❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Ubisoft steg mens Novo trak europæisk indeks ned
17:34 Amazon hæver lønnen for sine lageransatte
17:07 Onsdagens aktier: DSV sendt ned af CVC's sidste krampetrækninger på rød dag
17:00 Onsdagens obligationer: Rentestigning frem mod amerikansk rentebeslutning
16:34 De amerikanske olielagre faldt mere end ventet i sidste uge
15:43 USA/åbning: Handlerne i ro frem mod rentemøde - Google-ejer stiger efter annulleret bøde
15:16 DSV's handel udfordres igen af CVC i brev til Deutsche Bahns bestyrelse: Meget usædvanligt vurderer analytiker
15:05 DSV's handel udfordres igen af CVC i brev til Deutsche Bahns bestyrelse: Meget usædvanligt vurderer analytiker
14:20 USA/tendens: Investorerne træder vande inden rentenyt - Google-ejer stiger på slettet bøde
14:16 DSV's opkøb af DB Schenker udfordres: CVC signalerer muligt højere bud
13:34 BASF sendes i vejret af planer om udskilning af forretningsben
13:15 Europa/aktier: Fransk spilfirma i front blandt afventende investorer
12:42 Lundbeck-topchef er positivt overrasket over pipelinen - opkøb kun én af flere muligheder
12:20 Europæiske forsvarsaktier gør comeback - Morgan Stanley ser genopbygning af lagre på vej
11:49 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod amerikansk rentemøde
11:30 Aktier/middag: Novo i modgang på amerikanske prisforhandlinger i rødt C25
11:20 Bavarian i stor aftale med Gavi: Skal levere 500.000 mpox-vacciner til Afrika
11:17 Danske Bank indgår forlig med franske myndigheder i hvidvasksagen
11:02 Ørsted indgår aftale med Equinor om kreditter for CO2-fjernelse
10:23 Danske høreapparataktier får sænket kursmål hos fransk finanshus