Europa/aktier: Kina og Krim trykker igen stemningen

Udgivet den 24-03-2014  |  kl. 12:19  |  

Der er brede fald på de europæiske aktiemarkeder mandag middag, hvor et sæt dårlige kinesiske nøgletal og fortsat knas på den russisk-ukrainske halvø Krim trykker stemningen. Allerede fredag aften blæste de amerikanske handlere til retræte.

Status mandag middag er et fald i det brede Europa Stoxx 600-indeks på 0,6 pct. mens britiske FTSE100 dykker 0,5 pct. I Frankrig falder CAC40 med 0,7 pct. mens tyske DAX dykker 0,7 pct. Værst i Europa farer det spanske IBEX, der dykker med 1,1 pct. oven på weekendens voldelige sammenstød mellem politi og demonstranter i Madrid.

Weekend bød også på en lille eskalering af konflikten mellem Rusland, Vesten og Ukraine. Det skete da generalen for Nato og USAs europæiske styrker, Philip Breedlove, fortalte, at de russiske styrker opmarcheret ved den ukrainske grænse er "meget meget betydelige og meget meget parate.

Han fortalte yderligere, at Rusland agerer langt mere som en modstander end en partner. I samme moment fortalte Ukraines udenrigsminister, at risikoen for en væbnet konflikt er blevet større.

Ud over den forøgede spænding på Krim kastede Kina grus i maskineriet tidligt mandag morgen med et sæt nøgletal, der være værre end ventet.

- Investorerne er nervøse omkring krisen på Krim og de åbenlyse problemer i den kinesiske økonomi. Stærkere nøgletal fra Kina ville have været afgørende for fortsat positive markeder. Samtidig er en konfrontation mellem vesten og Rusland totalt uønsket, siger porteføljemanager hos Rock Asset Management Martin Schlatter til Bloomberg News.

Selskabsspecifikt stiger den tjekkiske energiforsyner CEZ med 4,3 pct. efter den tjekkiske regering har ønsket en udbyttebetaling på 100 pct. af overskuddet i selskabet.

Teleselskabet KPN falder med 2,7 pct. til 2,59 euro efter Citigroup har sænket sin anbefaling til neutral fra tidligere køb. Citigroup frygter, at de europæiske myndigheder vil sætte en stopper for konsolideringen i sektoren.

/ritzau/FINANS

Bertil Barkholt Fruelund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

06:32 Asien: Bølgegangen fra mandagens techudsalg føles stadig
06:32 Valuta: Markedet stabiliserer sig efter Deepseek-forskrækkelse
06:32 USA/T-bond: Investorer søgte ly fra aktieudsalg - renter i årets laveste niveau
06:32 USA/lukning: Rekordtab i Nvidia efter AI-angst - Nasdaq smed over 3 pct.
06:30 Kalender med link - tirsdag den 28. januar
17:48 Europa/aktier: AI-bekymringer blev opvejet af kemikalieoptimisme i fladt marked
17:21 Novo sagsøgt af investor efter data fra fedmeforsøg med Cagrisema
17:06 Mandagens aktier: Novonesis og Pandora sørgede for grønt C25 trods AI-tumult - KORR
17:03 Mandagens aktier: Novonesis og Pandora sørgede for grønt C25 trods AI-tumult
17:01 Mandagens obligationer: Lille rentefald efter falmet AI-hype og bedre tysk erhvervstillid
16:52 Kemivirksomheder i fremgang på dobbelt løft af anbefaling fra JPMorgan
15:45 Nvidia saves over fra start: Aktie trykkes ned med tæt på 12 pct. af kinesisk AI-robot
15:37 Visma har fået tilsagn nok til at tage dansk signeringtjeneste af børsen
15:37 USA/åbning: Nvidia og GE Vernova får mavepuster af kinesisk AI-robot
15:09 Schweizisk investeringsbank sætter gang i hundredvis af fyringer i spareplan
14:54 USA/tendens: Kinesisk AI-robot sender Nvidia og teknologi i dybet
14:22 Amerikansk techaktier sendes i hullet af kinesisk AI-konkurrence
13:47 Europa/aktier: Deepseeks AI-robot ødelægger humøret for teknologi- og energiinvestorerne
13:39 Hamas: Liste viser at 25 af 33 gidsler til frigivelse er i live
13:36 Valutahandlerne sejler i sikker havn i Japan og Schweiz