Europa/aktier: Lille aktieoptur efter inflationstal fra USA

Udgivet den 11-12-2024  |  kl. 17:54  |  

Inflationstal fra USA, som faldt ud som ventet, skabte lettelse hos aktieinvestorerne onsdag eftermiddag på børserne de fleste steder i Europa.

I Frankfurt, London og Paris steg de ledende indeks 0,3-0,4 pct., efter at de før de amerikanske inflationstal havde ligget næsten uændret.

Og det brede europæiske Stoxx 600-indeks endte 0,3 pct. højere, selvom inflationen i USA i november viste sig at være steget til 2,7 pct. fra 2,6 pct.

Inflationsstigningen var dog som estimeret af økonomerne, og de fleste regner med, at den amerikanske centralbank onsdag i næste uge vil sænke renten for tredje møde i træk.

I bunden af Stoxx 600 endte tyske Carl Zeiss Meditec, som på børsen i Frankfurt faldt 12,2 pct., efter at selskabet, der blandt andet laver løsninger til diagnosticering og behandling af øjensygdomme, skuffede med både årsregnskab og prognosen for det nye år.

Også spanske Inditex, som blandt andet står bag Zara og Massimo Dutti, skuffede med sine tal. Det er blandt andet en svagere end ventet start på den vigtige julesæson, der trækker ned.

Som optakt til julesalget voksede omsætningen i fem uger op til den 9. december med 9 pct. Her var der blandt analytikere ventet en vækst på 10,5 pct. Samtidig gav samme periode sidste år en salgsvækst på 14 pct.

Inditex-aktien faldt 6,5 pct., men med til historien hører også, at aktien for bare en uge siden ramte sit hidtidige toppunkt efter en stigning på knap 40 pct. for året.

Den tyske e-handelskæde Zalando steg desuden 2,4 pct. efter nyheden om, at det vil købe konkurrenten About You for 1,2 mia. euro (8,9 mia. kr.), eller 6,50 euro per aktie.

Der er tale om en præmie på 67 pct. i forhold til slutkursen tirsdag for About You.

Anders Holch Poulsen er blandt aktionærerne i About You, skriver Bloomberg News. Danskeren ejer via sit holdingselskab Heartland 20 pct. af About You, der blev grundlagt i 2014 og børsnoteret tilbage i 2021.

Aktierne i About You steg stort set til tilbudsprisen - med 66 pct. til 6,46 euro.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

15:49 Nordfyns Bank ramte lidt under midten af prognosespænd
15:44 USA/åbning: Uens trav på Wall Street - Hims & Hers i dybt fald
15:11 Boozt vil flytte hovedkontor fra Malmø til København
14:43 Aarsleff er klar til at indtage Færøerne efter godkendt opkøb
14:00 Novos ærkerival har stort lager af vægttabspille mere end et år inden mulig lancering
13:18 USA/tendens: Nvidia, Trump og fedme i fokus i ventet rød start
13:16 Novo-konkurrent sænker priserne for storsælgende vægttabsbehandling
12:17 FLSmidth skal levere mineudstyr til Indien
11:55 ECB's Nagel opfordrer kolleger til at droppe rentespekulationer til offentligheden
11:52 Europa/aktier: Danske selskaber i europæisk top hvor nervøsiteten fortsat truer
11:33 Aktier/middag: Novo og Zealand driver grøn stime mens Ørsted fortsætter op på opkøbsrygter
11:12 Obligationer/middag: Renten tilbage i startblokken - amerikansk forbrugertillid i vente
10:24 Danske Bank ser bekymringer om Novos tab af markedsandele som overgjort
09:17 Aktier/åbning: Bavarian, Ørsted og Novo topper grøn åbning
09:10 Jyske Bank får hævet kursmålet af Danske Bank før regnskab
09:07 Sydbank-analytiker: Aftale giver Bavarian mulighed for at møde fremtidig efterspørgsel
09:02 Sydbank: Aftale giver Bavarian mulighed for at møde fremtidig efterspørgsel
08:52 Obligationer/åbning: Lille rentehop ved åbningen - fokus på amerikansk forbrugertillid
08:29 Britisk Coloplast-konkurrent leverer bedre end ventet udvikling i sårpleje
08:26 Unilever skifter ud på toppen: Fernandez overtager roret fra Schumacher