Europa/aktier: Lille plus - britisk supermarkedskæde i bund efter aktiesalg

Udgivet den 11-10-2024  |  kl. 13:32  |  

De europæiske aktier ligger fredag først på eftermiddagen lidt højere. Investorerne fordøjer torsdagens lidt højere end ventede inflationstal fra USA og kigger frem mod regnskabssæsonen for tredje kvartal.

Det brede Stoxx 600-indeks stiger 0,6 pct. til 519,70. Udsvingene i de 600 aktier er relativt begrænsede. Knap 400 aktier stiger, mens omkring 200 falder.

AIRBUS TALT HØJERE

I den positive ende i Europa ligger aktierne i flyprocenten Airbus, der stiger 2,7 pct. til 131,36 euro. Stigningen skyldes, at selskabets chef for for kommercielle fly, Christian Scherer, har fortalt journalister, at han ikke er bekymret for, at antallet af leveringer i september var relativt lave - 50 styk.

Det skete som et svar til, at flere analytikere torsdag advarede om, at det kunne blive vanskeligt for Airbus at nå produktionsmålet for hele året. Med leveringerne i september har Airbus leveret 497 kommercielle fly.

- Tallet er lavt, men realiteten bag er ikke specielt bekymrende, siger chefen.

SAINSBURY I DEN TUNGE ENDE

Den britiske supermarkedskæde Sainsbury ligger i den tunge ende af det brede europæiske aktieindeks, efter at selskabets største aktionær, statsfonden Qatar Investment Authority, har solgt ud af sine aktier i selskabet. Qatar, der investerede i supermarkedskæden tilbage i 2007, har torsdag solgt aktier for 268,8 mio. pund, svarende til 1,8 mia. kr.

Det svarer ifølge Bloomberg til 4,1 pct. af kapitalen.

Tidligere ejede Qatar 14,2 pct. Aktierne blev handlet til 280 pence, hvilket var 2,8 pct. under slutkursen torsdag. Fredag først på eftermiddagen koster aktien 272,60 pence efter et fald på 5,4 pct.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

09:18 Aktier/åbning: Trygs rekordresultat trumfer Jyske Banks opjustering i grøn handelsstart
09:01 Jyske Bank fortsætter bankernes stime af opjusteringer
08:52 Jyske Bank fortsætter bankernes stime af opjusteringer
08:41 Ørsted sætter sol- og batterilagringsprojekt i drift i USA
08:39 Obligationer/åbning: Renten tager en mindre puster forud for amerikanske producentpriser
08:24 Tryg-topchef glad for godt tredje kvartal med "rigtigt miks"
08:14 Mærsks asiatiske konkurrenter har mestendels medvind fredag
08:08 Tryg lander rekordresultat i tredje kvartal
08:01 Tryg mangler kun aktetilbagekøbsprogram for at få topkarakter vurderer Nordnet
07:30 Tesla endelig klar med prototype på selvkørende taxa - men ikke mange detaljer
07:27 NNIT får sat kursmålet op af finanshuset ABG
07:21 Aktier/tendens: Tryg skyder gang i regnskabssæsonen på ventet grøn dag
07:13 Råvarer: Oliepriserne har kurs mod anden ugentlige stigning i træk
06:47 Obligationer/tendens: Amerikansk inflation fordøjes - producentpriser venter i eftermiddag
06:42 Asien: Plus i Tokyo men minus i Shanghai op til kinesisk finanspolitisk briefing
06:35 Feds Bostic er klar til at springe rentenedsættelse over i år
06:35 Fransk regering klar med heftige besparelser og øget skat - kan ramme aktiemarkedet
06:34 Finanshus skærer Genmabs kursmål med 16 pct. - ser dog fortsat potentiale i aktien
06:32 Valuta: Marginal dollarretræte efter divergerende data
06:32 Asien: Plus i Tokyo men minus i Shanghai op til kinesisk finanspolitisk briefing