Europa/aktier: Luksusvareaktier presset af kinesiske nøgletal

Udgivet den 31-05-2023  |  kl. 18:02  |  

De europæiske aktier blev onsdag sat under pres af skuffende kinesiske nøgletal, der især ramte de førhen højtflyvende luksusvareaktier.

Det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks faldt onsdag med 1,1 pct.

En del af faldet ramte ud på eftermiddagen, da en uventet stigning i antallet af ledige jobopslag i USA skabte fornyet frygt for, at det brandvarme jobmarked vil åbne døren for endnu en renteforhøjelse fra den amerikanske centralbank.

Olieselskaberne hang i bremsen med fald på 2,8 pct. til britiske BP og 3,3 pct. til norske Aker BP efter et større fald oliepriserne oven på de svage kinesiske nøgletal. Særligt erhvervstillidsmålingerne, PMI, for både industrien og servicesektoren skuffede.

Kinas genåbning har været en stor drivkraft for luksusvareaktierne, men de svage nøgletal fra Kina skabte også bekymringer for det fremtidige salg for mange af de store selskaber, der har hovedsæder i Frankrig og Schweiz.

LVMH, der blandt andet står bag Louis Vuitton, tabte 2,6 pct. og Cartier-ejeren Richemont endte 3,9 pct. lavere.

Heineken lukkede med et fald på 2,4 pct., efter at den mexicanske Coca-Cola-aftapper Femsa havde solgt aktier i det hollandske bryggeri for cirka 3,3 mia. euro.

Det svenske medicoselskab Elekta dykkede 5,4 pct., da det kom frem, at den store australske kunde Genesis Care, der driver kræftbehandlingscentre i USA, Storbritannien og Spanien, forbereder en konkursbegæring.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Hollandske banker snublede i skatteforslag på rød dag
17:06 Fredagens aktier: Demant i bund på dag fortsat præget af højere renter - bankerne gik frem
17:05 Hartmann indkalder til ekstraordinær generalforsamling 16. oktober
17:04 Fredagens obligationer: Renten toppede før amerikanske nøgletal - endte med fald
16:40 Hartmann: Dansk Aktionærforening vil samle utilfredse mindretalsaktionærer
16:37 Storbank ser attraktive afkastmuligheder i obligationer de kommende år
15:55 Canadisk finanshus ser Eli Lilly dominere fedmemarkedet i 2030'erne
15:53 Amerikanske indkøbschefers syn på aktiviteten mister momentum i september
15:49 USA/åbning: Grønt pust efter tre dages mismod - opkøb og udsalg på dagsordenen
15:30 Simcorp-topchef efter entré i Deutsche Börse: Står endnu stærkere i konkurrencen
14:45 Minister vil have undersøgt bankers renter til kunderne
14:31 Japanske Mitsui og canadisk partner træffer endelig beslutning om 1 GW havvind i Taiwan
14:27 Amerikansk biotekselskab stiger efter positive forsøg med patienter med blærekræft
14:09 Tørlastindeks forsætter stigning efter kortvarigt dyk
13:43 Svensk teknologiselskab falder tungt efter handelsopdatering
13:34 USA/tendens: Aktierne rejser sig efter dukkert - nyt om Activision, Amazon og Apple
12:58 Hartmann i pæn stigning: Løfter sig et stykke over Stadils indikative bud
12:36 Valuta: Ultralempelig pengepolitik svækker japanske yen
12:09 Hollandske banker falder på forslag om øget beskatning
12:08 Europa/aktier: Renteudsigter presser aktierne - hollandske banker ramt af skat