Europa/aktier: Ned fra seks års højdepunkt

Udgivet den 11-06-2014  |  kl. 13:20  |  

De europæiske aktiemarkeder er i modvind onsdag, og ved middagstid er det fælleseuropæiske aktieindeks Stoxx 600 faldet fra sit højeste niveau i seks år tynget af bl.a. tyske Lufthansa og franske Vallourec, der har nedjusteret forventningerne.

Stoxx 600 indekset er faldet til 347,8 eller med 0,5 pct. og tilsvarende fald noteres for de store toneangivende aktieindeks. FTSE 100-indekset i London falder 0,6 pct., CAC 40-indekset i Paris falder 0,9 pct. og DAX-indekset i Frankfurt ligger 1,0 pct. lavere.

Den tyske luftfartsgigant Lufthansa nedjusterer forventningerne til både 2014 og 2015, fordi omsætningen skuffer både inden for passager- og fragttrafik. Desuden belaster strejker og devalueringen af den venezuelanske bolivar flyselskabets udsigter.

Selskabet venter nu et driftsoverskud på 1 mia. euro i 2014 og 2 mia. euro i 2015. Tidligere ventede den tyske flygigant et driftsoverskud på 1,3 til 1,5 mia. euro i år og 2,65 mia. euro næste år.

Lufthansa-aktien falder 14,34 pct.

Franske Vallourec, der producerer stålprodukter til bil- og olie- og gasindustrien bidrager også til markedsstemningen med en nedjustering af sine forventninger til hele 2014.

Vallourec venter nu, at driftsresultatet (EBITDA) vil falde med omkring 10 pct. i 2014 sammenlignet med 2013 mod den tidligere forventning om en stabil til moderat vækst i EBITDA.

Det har medført en stribe sænkede anbefalinger blandt analytikerne, og aktien falder med 11,1 pct. onsdag middag.

På solsiden i den europæiske aktiehandel befinder den spanske tøjkoncern Inditex sig. Koncernen, der har over 6300 butikker fordelt på 87 lande, klarede sig bedre end ventet målt på indtjeningen i første kvartal af 2014/15. Aktiekursen stiger 2,3 pct.

Den tyske industrigigant Siemens har indledt forhandlinger med japanske Mitsubishi, der allerede har et samarbejde om havvindmøller med danske Vestas, om et fælles bud på Alstoms energidivision. Det skriver Bloomberg News. Alstom-aktien er efter nyheden faldet marginale 0,3 pct.

Flyproducenten Airbus og flymotorproducenten Rolls-Royce er ramt af turbulens, efter at flyselskabet Emirates har annulleret en stor ordre, der ellers blev lagt i 2007. Airbus-aktien falder 3,6, mens Roll-Royce mister 2,3 pct. i onsdagens handel.

/ritzau/FINANS

Henning Nielsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

18:04 USA/middag: Teknologikæmper fører an i aktiecomeback
17:55 Europa/lukning: Bil- og luksusaktier under pres i rød handel
17:17 Japansk bejler til US Steel vil trække USA i retten efter opkøbsblokering
17:10 Fredagens obligationer: Renten kravlede op efter tyske og amerikanske nøgletal
17:10 Fredagens aktier: Ørsted atter i hopla minimerede fald i C25-indekset
16:27 Carlsberg og Unibrew presses af forslag om skiltning med kræftrisiko på alkohol i USA
15:49 USA/åbning: US Steel får klø efter blokeret salg i ellers grøn åbning
15:22 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:59 Rivian belønnes for produktion over forventning i fjerde kvartal
14:57 USA/tendens: US Steel står til kurssmæk efter blokeret salg i ellers ventet grøn åbning
14:51 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:50 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:49 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:22 Finsk domstol afviser at frigive tankskib i sag om kabelbrud
14:11 Tørlastindeks stiger for femte dag i træk
13:35 Globale fødevarepriser faldt en smule i 2024
13:11 Europa/aktier: Bilaktier i bunden af lettere negativt marked efter tilskudsændringer i USA
12:55 Fransk brillegigant køber AI-selskab med fokus på lyd
12:04 Teslas leverancer fra Shanghai falder for første gang nogensinde
11:59 Obligationer/middag: Renten kravler en smule op på ellers rolig fredag