Europa/aktier: Nedtur udbygget efter amerikanske nøgletal

Udgivet den 13-02-2024  |  kl. 17:48  |  

Stemningen var i forvejen lidt trykket forud for tirsdagens inflationstal for januar, men den blev absolut ikke bedre, da det viste sig, at de amerikanske forbrugerpriser var steget mere end ventet på månedsbasis.

Dagens facit for det brede Stoxx 600-indeks blev et minus på 1,0 pct., efter at det inden de amerikanske inflationstal havde ligget til et mere behersket fald på 0,4 pct.

Alle undersektorer i indekset - bortset fra energi - endte lavere, efter at inflationsrapporten i USA viste en uændret kerneinflation i januar på 3,9 pct. mod et ventet fald til 3,7 pct. af økonomerne.

Der var dog også lyspunkter i markedet. Et af de største var den franske dækproducent Michelin, der krydrede et positivt regnskab med et aktietilbagsprogram på 1 mia. euro.

Ifølge Citigroup var tilbagekøbsprogrammet en positiv overraskelse, men indtjeningen i andet halvår var også 9 pct. bedre end konsensusforventningerne.

Belønningen kom i form af en kursstigning på 6,9 pct.

Der var også positiv stemning om aktien i rejsekoncernen TUI, der overraskede med et overskud på driften i første kvartal for første gang nogensinde.

Med udsigt til de store rejsemåneder forude tegner det godt for hele årets indtjening.

En stor stigning til TUI-aktien fra åbningen blev i løbet af dagen dog dæmpet til et plus på blot 0,8 pct.

Generelt havde teknologiaktierne en svær dag, og i Frankfurt tyngede store navne som Infineon og SAP med fald på 5,0 og 3 pct.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

15:38 USA/åbning: Intel i ny optur i de første handler - indeks på rekordjagt
15:18 Amerikansk industriproduktion havde mere fart på end ventet i august
14:56 Chefstrateg: Fremgang i detailsalget rykker næppe ved lempelsesomfang i Federal Reserve
14:39 De amerikanske forbrugere spenderede lidt mere i august
14:12 Nykredit om amerikansk rentesænkning: Serie af lempelser på 25 basispoint forventes
14:01 USA/tendens: Håb om lavere renter holder humøret oppe - Microsoft belønnes for aktiekøb
13:31 Tysk vindauktion af landmølleprojekter overtegnet for første gang siden 2022
13:26 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske tal med chokoladeproducent i top
12:50 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske med chokoladeproducent i top
12:34 Mærsk har fragtet gods gennem Rusland trods internt forbud
12:29 Investeringsstrateg peger på favoritter inden ny fase med rentenedsættelser
11:56 Gaspriser stiger fra syv ugers lavpunkt: Højt lagerniveau i Europa før fyringssæson
11:53 Obligationer/middag: Rente i ro forud for temperaturmåling på amerikanske forbrug
11:41 Aktier/middag: DSV i fremgang på efterdønninger men fokus er på Fed
11:26 Roblon tæt på nulresultat i tredje kvartal - fastholder årsprognosen
11:08 Renten i laveste niveau i flere år på udsigt til mange rentesænkninger
11:03 Tyskland: ZEW-tilliden skuffede gevaldigt i september
10:50 ECB's Simkus ser kun lille sandsynlighed for rentesænkning i oktober
09:16 Rovsing går i plus og sigter efter højere omsætning næste år
09:14 Aktier/åbning: DSV og Nordea med fremme i grønt C25-felt før detailsalg fra USA