Europa/aktier: Røde markeder op til nøgletal fra USA

Udgivet den 11-08-2023  |  kl. 12:41  |  

En negativ tendens præger fredag tidligt på eftermiddagen de europæiske aktiebørser forud for eftermiddagens amerikanske nøgletal for producentprisudviklingen og forbrugertillidsindekset fra University of Michigan.

- Vi ser lidt fald på bagkant af torsdagens inflationstal fra USA og efter, at et medlem af den amerikanske centralbank var ude at give udtryk for, at pengepolitikken skal strammes endnu mere op.

- I eftermiddag får vi flere inflationsdatapunkter fra USA, så der er ikke rigtigt nogen, der gør noget markant i det her marked, og derfor vil du få de her sivende tendenser, siger senioraktierådgiver Lars Skovgaard Andersen fra Danske Bank til MarketWire.

Det brede europæiske Stoxx 600-indeks ligger 0,6 pct. lavere efter fald i alle 11 undersektorer. Sektorerne ejendomme og energi falder dog mest med henholdsvis 1,5 og 1,3 pct., mens IT følger efter med et fald på 1,1 pct.

Overordnet falder finansaktierne desuden 0,5 pct. trods et plus til schweiziske UBS på 4,7 pct., efter at banken meddelte, at den ikke længere har brug for den redningspakke, som den schweiziske stat stillede til rådighed i forbindelse med overtagelsen af Credit Suisse.

Det finske bryggeri Olvi leverede fredag morgen et bedre end ventet regnskab for andet kvartal med henvisning til stærk efterspørgsel og prisforhøjelser.

Bryggeriet fik en vækst på 15,8 pct. i salget i andet kvartal til 195,4 mio. euro, hvilket er lidt over analytikerkonsensus indsamlet af Bloomberg News på 193 mio. euro.

Volumensalget blev øget med 9,8 pct. med en god udvikling i salget i detailbutikker.

- Med fortsat høje omkostninger var den relative rentabilitet lavere end året før. Rentabiliteten er dog forbedret markant i forhold til første kvartal, skriver Olvi.

Driftsindtjeningen er steget 8 pct. til 28,8 mio. euro mod ventet 26,6 mio. euro.

Olvi-aktien ligger 2,7 pct. højere i 30,25 euro.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

11:41 Aktier/middag: Mærsk anfører revanche i C25 inden vigtige inflationstal fra USA
11:34 Analytikere ser Vestas året starte i rødt i vanligt tyndt første kvartal
10:38 Kepler siger "køb" til Norden mod før "hold"
09:17 Aktier/åbning: Dansk aktierevanche fra start anført af Mærsk og GN
09:14 Mærsk kan se vigtigt rateindeks tage gevaldigt hop
09:07 Boozt gør underskud til overskud i årets tre første måneder
08:58 Coloplast og sårplejesektoren bløder oven på nye forslag til tilskud i USA
08:53 Obligationer/åbning: Renter falder tilbage forud mere inflationsnyt fra USA
08:34 Aktier/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på Boozt, Coloplast og inflation
08:00 Uændret økologisk detailsalg
08:00 Byggebeskæftigelsen starter 2024 med et lille fald
07:44 Carnegie rundbarberer kursmålet for Mærsk - sættes ned med over 17 pct.
07:26 Yellen nedtoner skuffende væksttal - ser mulighed for oprevidering og lavere inflation
07:09 Råvarer: Olieprisen skyder i vejret - Yellen spår oprevidering af skuffende væksttal
07:07 Obligationer/tendens: Flad rente i sigte forud for endnu et inflationstal
06:55 Høreapparatproducenter opmærksomme på audiologmangel: Vi arbejder løbende på det
06:40 Asien: Investorer slutter ugen af med flotte stigninger
06:39 SEB ser fortsat stort potentiale i rederiet Norden trods lavere kursmål
06:34 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:33 Alphabet lover første udbytte samt stort aktietilbagekøb og belønnes i eftermarkedet