Europa/aktier: Simcorp steg mest i røde markeder

Udgivet den 18-05-2018  |  kl. 17:50  |  

Danske Simcorp endte fredagen i toppen af det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks, efter at selskabet offentliggjorde et regnskab for første kvartal, der bød på stor fremgang.

De europæiske aktiemarkeder sluttede ugens sidste handelsdag med fald, og markedet var generelt afventende, da det igen spejdede efter nye signaler om handelsforhandlingerne mellem Kina og USA.

Det britiske FTSE 100-indeks faldt 0,2 pct., det samme gjorde det franske CAC 40-indeks, mens det tyske DAX-indeks gik 0,4 pct. tilbage, samtidig med at det paneuropæiske Stoxx 600-indeks faldt 0,3 pct.

Det italienske FTSE MIB-indeks endte noget mere underdrejet med et fald på 1,5 pct. fredag, hvor en regeringsaftale mellem Femstjernebevægelsen og Liga Nord også løb med opmærksomheden.

Partierne skriver i et fælles program - som oplæg til at danne regering - at sanktioner mod Rusland skal ophæves. De ønsker også, at den økonomiske politik i EU lægges om, herunder ret til budgetoverskridelser. Men der står intet om en folkeafstemning om eurodeltagelse, skriver Reuters.

SIMCORP OG UBISOFT TIL TOPS

Simcorp sluttede fredagen med en kurshop på 6,4 pct., efter at fredagens regnskabstal for første kvartal viste, at overskuddet var mere end fordoblet, og at ordrebogen var velspækket.

Driftsoverskuddet, EBIT, blev mere end fordoblet til 23,3 mio. euro fra 10,3 mio. euro. Indtjeningsvæksten blev blandt andet forklaret ved udviklingen i Simcorp Italiana, der blev erhvervet i august sidste år.

Actionspillene Assassin's Creed og Far Cry var med til at løfte både omsætningen og indtjeningen hos den franske spilproducent Ubisoft i det skæve regnskabsår 2017/18.

Regnskabstallene på både top- og bundlinjen var overraskende gode, og spilproducenten gentog desuden sine forventninger for hele 2018/19, på trods at selskabet har ændret sin udgivelsesplan til nu kun tre i stedet for fire topspil, skriver Bloomberg News.

Investorerne belønnede aktien med en stigning på 4,5 pct. fredag.

Den mindre sjove ende af Stoxx 600-indekset var tynget af, at en række aktier blev handlet uden ret til udbytte fredag. Det gjaldt blandt andet for det tyske teleselskab Freenet, Telefonica Deutschland og BMW, der alle lå som nogle af de mest faldende aktier fredag ved middagstid.

Freenet dykkede 81 pct., Telefonica Deutschland faldt 6,9 pct., mens BMW gik 4,9 pct. tilbage. De to førstnævnte aktier var også tynget af, at telesektoren generelt var den sektor, der klarede sig dårligt i Europa fredag.

/ritzau/FINANS

Cecilie Veile

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
1,98%
 
16/11/18

 
1,90%
 
16/11/18

 
1,55%
 
16/11/18

 
0,80%
 
16/11/18

 
-2,52%
 
16/11/18

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder