Håb om amerikansk rentesænkning udskudt efter skuffende inflationstal

Udgivet den 13-02-2024  |  kl. 16:41  |  

Højere end ventet inflation i januar har givet de finansielle markeder en mavepuster tirsdag, hvor renterne stiger, aktierne falder og dollar styrkes.

Og håbet om en snarlig rentesænkning fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, er ligledes taget af bordet.

I forhold til mødet i marts var håbet allerede falmet inden dagens inflationsmåling, og nu venter blot 10 pct. af markedet en rentesænkning allerede der.

I maj ligger tallet på omkring en tredjedel, viser data fra Bloomberg News.

Inden tallene var markedet fifty-fifty til spørgsmålet, om centralbanken ville sætte renten ned på maj-mødet. Men det var godt 100 pct. for en måned siden, der ventede en lavere rente i maj.

- Federal Reserve vil se det som endnu en grund til at vente til maj eller juni. Men tendensen er stadig nedadgående, siger Kathy Jones, chefstrateg hos Charles Schwab, til Reuters.

Inflationen i USA aftog i januar mindre end ventet til 3,1 pct. fra 3,4 pct. i december. Økonomerne havde ventet et større dyk i inflationen til 2,9 pct. Ser man på kerneinflationen, der fraregner fødevarer og energipriser, var prisstigningstakten uændret på 3,9 pct. på årsbasis. Her var der ventet et fald til 3,7 pct.

Månedsstigningstakten i kerneforbrugerpriserne opgøres til 0,4 pct., hvilket faktisk er den største stigning i otte måneder. Økonomerne havde "kun" ventet en stigning på 0,3 pct. i kerneforbrugerpriserne fra måneden før.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Minekoncern steg efter analytikerros i positivt marked
17:03 Fredagens aktier: Mærsk i fremgang sikrede grønt C25 - Penneo steg over 100 pct.
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa sendte renten ned
15:45 USA/åbning: Små plusser holder liv i største månedsplus siden februar
15:39 ECB's Villeroy: Rentenedsættelser bør fortsætte
14:23 NTG køber aktiviteterne i Thortrans under rekonstruktion
14:06 Tørlastindekset Baltic Dry falder med 4,6 pct.
13:44 USA/tendens: God stemning på halv handelsdag - største månedsplus siden februar i sigte
13:00 Pandora ser stærk slutspurt fra black friday og julesalg: Skal hente 11 mia. kr. for at nå mål
12:57 Europa/aktier: Udsigt til månedsplus trods let mismod - Direct Line fortsætter optur
12:54 Novo nærmer sig vigtige fedmedata: Britisk storbank spår knald eller fald
12:31 Cheføkonom: Dagens europæiske inflationstal taler for en stor rentenedsættelse
12:21 Tidligere Mærsk-topchef skal få Danish Crown ud af krisen
12:21 Carlsberg har afsluttet køb til 5,3 mia. kr. i Asien
11:52 Obligationer/middag: Renten fortsætter i lavere gear efter inflationsnyt
11:41 Aktier/middag: Rockwool tynget af analyser i lysegrønt C25 - Penneo fordobles efter bud
11:06 Kerneinflationen i eurozonen holder kadencen i november
09:31 Rockwool får sænket kursmål af Jyske Bank efter regnskab
09:14 Aktier/åbning: Penneo fordobles i værdi efter købstilbud fra Visma
09:04 Penneo skyder op ved åbning: Kurs fordobles efter købstilbud