Europa/aktier: Spiritus og luksusvarer troner i toppen af grønt Europa

Udgivet den 26-01-2024  |  kl. 12:55  |  

Der er spiritus og luksusvarer på programmet fredag i Europa, hvor aktierne for Remy Cointreau og LVMH begge stryger op.

Det bidrager til en positiv stemning i det brede Stoxx 600-indeks, der samlet vinder 1 pct. midt på dagen.

Spiritusproducenten Remy Cointreau sprudler mest, hvor aktien henter 15,3 pct. på børsen i Paris efter en salgsopdatering for tredje kvartal af sit forskudte regnskabsår 2023/24.

Fremgangen sker på trods af massiv tilbagegang i salget i kvartalet, der løber til og med december. Samlet bakkede salget 23,5 pct., hvilket ifølge Bloomberg News er på linje med analytikernes forventninger.

Til gengæld finder aktien ifølge Bloomberg støtte i løfter fra Remy Cointreau om kommende besparelser på 100 mio. euro, som skal medvirke til at fastholde lønsomheden.

Den franske luksusgigant LVMH stiger samtidig 11,7 pct. i Paris, efter at selskabet sent torsdag luftede et flot regnskab for fjerde kvartal.

Her leverede LVMH mere, end hvad der var ventet af analytikerne, og samtidig vurderer luksuskonglomeratet, at væksten vil fortsætte i 2024.

I fjerde kvartal havde LVMH en organisk vækst på 10 pct. mod ventet 8,2 pct. blandt analytikerne. Det var især detail- og alkoholforretningen, der overraskede positivt.

I modsatte ende går det værre for det svenske teleselskab Telia, der falder 3,1 pct. på børsen i Stockholm efter en skuffende prognose for de frie pengestrømme.

Telia venter i 2024 frie pengestrømme på 7-8 mia. svenske kr., fremgår det af årsregnskabet. Ifølge Bloomberg Intelligence er midtpunktet 9 pct. under konsensus i markedet.

Selskabet havde dog ikke helt så stort et underskud som frygtet i fjerde kvartal, selv om omsætningen ikke helt kunne følge med forventningerne.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

06:30 Kalender med link - mandag den 13. januar
17:51 Europa/lukning: Dansk i top og bund af rødt marked trykket af jobtal
17:03 Fredagens obligationer: Renterne steg igen efter stærk amerikansk jobrapport
17:02 Fredagens aktier: Ambu trodsede rødt marked med kæmpe stigning efter opjustering
15:40 USA/åbning: Teknologinavne i bund efter stærke jobtal - Delta Air Lines går mod strømmen
15:26 Ambus finansdirektør: Stærk årsstart bag opjustering - fokus på kortsigtet succes og langsigtet vækst
14:43 Stærk jobrapport sender renterne i vejret og aktierne i dyndet
14:40 Efter stærk jobrapport: Økonom sår tvivl om flere rentenedsættelser i USA
14:31 USA: Jobskabelsen var klart stærkere end ventet i december
14:00 Ørsted får skåret over 20 pct. af kursmålet hos Nykredit
13:53 USA/tendens: Delta Air Lines belønnes for regnskab i nervøst marked før jobtal
13:44 Optur til apotekaktie efter bedre end forventet kvartal
13:05 B&O-topchef: Holder stand trods kinesisk nedgang forud for vigtigt strategiskifte
12:45 Europa/aktier: Britisk supermarkedskæde trækker ned i blandet marked - Ambu helt i top
12:06 Obligationer/middag: Renterne stiger fortsat frem mod imødeset arbejdsmarkedsrapport
11:33 Aktier/middag: Ambu skiller sig positivt ud efter opjustering i tæt på neutralt marked
10:35 Freetrailer indtager Ikea i Holland
09:59 Chemometec opjusterer forventningerne understøttet af salg og ordretilgang
09:19 Aktier/åbning: Ambu belønnes med tocifret kursstigning efter opjustering
09:08 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier