Europa/aktier: Svenske Husqvarna i optur efter købsanbefaling

Udgivet den 11-07-2024  |  kl. 12:43  |  

Svenske Husqvarna har medvind på det europæiske aktiemarked torsdag, hvor aktien sendes op med 5,9 pct.

Det er med til at sikre en placering i toppen af det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks, der samlet stiger 0,4 pct.

Husqvarnas optur er sat ind, efter at Nordea har set nærmere på aktien og løftet anbefalingen til "køb" fra "hold". Det skyldes en forventning om bedre efterspørgsel og indtjening hos selskabet, der producerer græsslåmaskiner og haveudstyr, skriver Bloomberg News.

Også den norske bank DNB har en god dag på børsen, og aktien stiger 4,9 pct. efter fremgang i andet kvartal over forventning.

Banken har hentet indtægter for 15,82 mia. norske kr., som var en vækst på 3,8 pct. fra samme kvartal året før. Analytikerne havde ventet 15,65 mia. norske kr., viser estimater fra Bloomberg.

Finanshuset Citi kalder regnskabet "et imponerende resultat", fremgår det af Bloomberg. Samtidig hæfter Jefferies sig ved fremgang i indtægterne og lavere nedskrivninger end ventet.

I bunden er danske A.P. Møller-Mærsk og Zealand Pharma blandt bundpropperne.

Mærsks B-aktien taber 4,2 pct. på en dag, hvor rateindekset WCI afslører en flad udvikling i raterne efter flere uger med højere priser.

I bunden af eliteindekset dykker A.P. Møller-Mærsks B-aktie med 3,3 pct. til 11.430 kr. uden specifikke nyheder sendt ud.

Zealand Pharmas aktie smider samtidig 3,1 pct. uden selskabsspecifikt nyt, men efter kursrekord onsdag.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯