Obligationer/tendens: Udsigt til lavere rente frem mod inflationstal og rentemelding

Udgivet den 31-07-2024  |  kl. 07:11  |  

Der er udsigt til afventende handel og svagt faldende rente onsdag. Dagens vigtigste nøgletal er de europæiske inflationstal, der rammer markedet før middag. I aften er fokus vendt mod USA og udmeldingen fra den amerikanske centralbank.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt tirsdag med 3 basispoint til 4,14 pct.

Onsdag morgen forrentes den tiårige T-bond fortsat med 4,14 pct. på markedet i Tokyo - 3 basispoint under niveauet, da det danske marked lukkede tirsdag, og tæt på det laveste niveau siden midten af marts.

Tirsdag sluttede den danske tiårige statsrente i 2,32 pct. - 3 basispoint under niveauet fra mandag.

Ifølge Bloomberg er forventningen til den foreløbige opgørelse af inflationen i eurozonen for juli, der offentliggøres klokken 11, at være uændret 2,5 pct. Men kerneinflationen ventes at falde til 2,8 pct. fra 2,9 pct.

Tal tirsdag for inflationen fra Spanien og Tyskland underbygger forventningen om et lille fald. Den spanske inflation faldt mere end ventet, mens den tyske var stort set som ventet.

Efter den amerikanske centralbanks rentemøde, der slutter onsdag aften, ventes renten ifølge estimater fra Bloomberg ikke at blive ændret. Fokus vil være på signaler, der be- eller afkræfter markedets forventningen om en nedsættelse til september.

- De seneste to inflationsrapporter har været rigtig god læsning for centralbanken, konstaterer seniorøkonom i Sydbank Mathias Dollerup Sproegel i den morgenkommentar.

Den ene rapport kom lige før rentemødet i juni, og den anden er kommet i den mellemlignende periode.

- På den baggrund afskriver centralbanken sig næppe muligheden for en rentenedsættelse til september, vurderer seniorøkonomen, der venter at centralbankchefen Jerome Powell formentlig vil holde døren helt åben for september, hvis den næste inflationsrapport også er i vinkel.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Polsk distributør trak fra rødt felt tynget af jobtal
17:31 Chefanalytiker: Jobrapport gør det svært at spå Federal Reserves næste træk.
17:08 Fredagens aktier: Lettelsen kom og gik i C25 efter amerikansk jobrapport
17:01 Fredagens obligationer: Amerikansk jobrapport sendte renten på rutsjetur
16:18 Vestas i laveste niveau siden oktober 2023 efter uge med skuffende britisk auktion
16:07 Chefhandler: Stigning i danske aktier er lettelse fra sidste måneds jobrapport
15:40 USA/åbning: Dårlig stemning fortager sig - jobrapport var ikke så ringe endda
15:34 Aktier vender rundt til plus trods lavere jobvækst i USA end ventet
15:10 Cheføkonom: Den amerikanske økonomi holder dampen oppe
15:03 Jobvækst på sporet dæmper sandsynligheden for ekstra stor rentenedsættelse i USA på næste møde
14:58 Feds Williams finder det nu passende at sænke renterne
14:48 Cheføkonom: Lunken jobrapport er ikke nok til at dulme recessionsfrygten
14:36 Amerikansk beskæftigelsesrapport viste skuffende jobskabelse i august
14:02 USA/tendens: Urolig stemning inden jobrapport med særligt pres på teknologi
13:25 Volvo Car i laveste niveau siden januar efter ugefald på 14 pct.
13:21 Google misbruger sin markedsposition mener britiske konkurrencemyndigheder
13:17 Novo holder kortene tæt til kroppen om vægttabstablet
13:01 Europa/aktier: Fransk tekstilselskab får flosset kanterne i trykket marked
12:26 Fransk tekstilvirksomhed falder med 16 pct. efter bud på amerikansk selskab
11:58 Obligationer/middag: Renterne fortsætter nedad inden amerikansk jobrapport